Hverdagens Eventyr:

Personlig Blog om Alt og Intet – Tanker, Oplevelser og Livets Små Øjeblikke

Ikeaturen…

Så er jeg hjemme igen med begge unger. Hentede Chili på vej hjem fra Ikea. Det var en god tur og vi fik det vi tog derud efter og fik også middag derude samt fik snakket en masse. Birthe ringede også lige mens vi var derude. Hun er ved at sylte rødbeder og hvis vi kunne finde nogle glas så ville hun også lave nogle til os! Så sødt af hende. Det er vi rigtig glade for. Jeg fandt 3 store glas til rødbederne. 2 til Birthe og 1 til os selv. Det bliver rigtig godt. Chili blev super-glad da vi kom hjem og hun så jeg havde købt to børnesakse til hende. Hun elsker at klippe, men jeg er ikke så glad for hun bruger vores voksensaks. Fik købt lidt krukker til Lotus´grød og en ny smart termokande. Et hit at få en, der kan holde sig tæt og varm! smiley En helt igennem dejlig tur… Dejlig dag…

Chili er desværre gået hen og blevet godt snottet og hæs – igen?! Det er da utroligt hvad hun går og slæber med hjem. Måske hun får lov at være hjemme og hygge med Lotus og jeg imorgen. Trænger til en tøse-hygge-dag sammen. Ja, det tror jeg vi gør!

*#

I hyggens tegn…

Mette, Merle, Lotus og jeg skal ud og hygge lidt i dag. Vi trænger til at snakke, ose og grine lidt og jeg skal alligevel ud og finde lidt småting jeg mangler til hjemmet – så det er jo ren “win-win”. Lotus er jo begyndt at sidde i højstolen fra Ikea, men vi mangler lige den der pude til ryggen til hende og så vil jeg have fat i en kasse til alt Chilis legetøj, som sjovt nok altid ender nede i stuen i en kæmpe bunke. Thi hi.

I går tog vi til Storcentret og hyggede, vores lille familie. Vi endte så på Mc D. Chilis ønske. Lotus opførste sig rigtig pænt og vi fik alle nydt vores mad og Lotus sin aftengrød. Perfekt. Tror desværre, at de støvler jeg købte til Chili, at de skal byttes?! Øv også. Hun døjer med at få foden i dem. Må lige prøve igen når hun kommer hjem fra Børnehaven i dag. Nå, jeg må hellere lige få ordnet de sidste ting, inden jeg drejer biler over til Mette og “samler” dem op. Vi kører godt nok i to biler – men vi vil nu følges alligevel derud. Ikke sådan når vi begge skal have barnevogn og autostole med. Selvom det er to st.car vi har – så er der bare ikke plads til to barnevogne i én bil. Bliver lidt lettere, når vi evt. får købt en klapvogn til Lotus.

Gråvejr…

Øv for et trist vejr, der også er i dag. Er en smule træt i dag. Men har en god følelse i maven. Fik besøg af min veninde i går og vi fik snakket, talt og grædt – dejligt at få talt ud om alle de ting, der har været imod os det sidste stykke tid. Nu håber jeg vi kan se fremad og ikke se tilbage og lade andre ødelægge hvad vi har opbygget. Vi har besluttet os for at tage i Ikea imorgen sammen. Glæder mig utrolig meget og ser frem til en tøse-tur med de små unger. Jeg skal ud og have fat i lidt småting til Lotus derude.

I aften skal vi ud og spise (den lille familie) og hente lidt småting. John skal have noget skiundertøj til hans arbejde og lidt andre ting + jeg skal have fundet nogle futter til Lotus, som hun kan bruge til sko. Håber John når hjem, så vi kan komme afsted i ordentlig tid.

Et år siden nu…

Ja, i dag, søndag, er det et år siden mor/mormor døde (4. oktober helt præcist) – men da det var på en søndag virker det mere som i dag for et år siden – hvis I kan følge mig? Det har været en lidt underlig dag. Vi har hygget os så godt som vi nu kunne og nydt dagen trods alt. Vi sender en kærlig tanke til mormor inden vi går til ro i dag…

Søndagshygge…

Hvor er der bare råt og trist udenfor i dag. Vi har ellers været effektive i dag og ryddet op i ridehallen. En landmand kommer med hans maskiner, så de kan stå i vores hal henover vinteren. Det er skønt vores bygninger kan blive brugt til lidt, når vi nu ikke har fået lavet ridehal endnu. Svend Åge har været her og hjulpet med at svejse “tænder” på den gule traktor, så vi kan få hentet vores halm hjem. Det gør det lidt nemmere, så John ikke skal binde halmballerne fast og selv skubbe dem i skovlen. Morfar kom også lige med Chili. De havde hygget sig rigtig meget oppe hos Morfar. Morfar og Moster har også givet Chili et løbehjul. Åh, så glad hun er for det.

Chili og jeg har været oppe og handle ind til fars livret i aften. Vi skal have fadkorteletter med ris. Uhmmm…

Vi er ved at planlægge en tur i sommerhus med nogle venner. Åh, hvor vi glæder os. Desværre kan det vist først blive om en 4 ugers tid. Vores næste weekender er booket lidt op med hestesjov/shows. Men vi vil klart se frem til en hyggelig weekend med brændeovn og friske gåture ved stranden. Åh, det trænger vi altså til!