Hverdagens Eventyr:

Personlig Blog om Alt og Intet – Tanker, Oplevelser og Livets Små Øjeblikke

Jul i sommerhuset i Hou..

Den 22. december pakkede vi mondeoen med trailer og fik morfar til at hente Harley. Fiaten blev kørt over til Grete, så hun havde noget, at køre i her i julen (Vi bruger jo ikke fiaten, når John er herhjemme). Sommerhuset blev varmet godt op og vi kom på plads dernede og fik pyntet lidt op til jul. Og så var det jo godt Morfar lige kom og hjalp med at skovle sne. John ser ud til hans synes det var ærligeligt vi kun havde en skovl med smileyVi fik lavet appelsiner med neliker og røde sløjfer på. De blev fine. Johnm puttede dog alt, alt for mange neliker i, hvis I spørger Chili og jeg. he he.
Jeg begyndte desværre at få det lidt ringe i løbet af natten. Havde det så ok igen dagen efter, men måtte overgive mig igen natten efter. Sådan er det gået on-& off gennem juledagene i sommerhuset. Rigtig trælst. Lotus har også haft rigtig tynd mave og jeg gik og kastede op og havde tynd mave. Ikke særlig ophidsende, skal jeg hilse og sige.
Den 23. fik vi træet ind og fik det pyntet. Chili var helt vild og elskede, at hun måtte være med til at pynte træet. Det blev også rigtig fint. Aftenen blev brugt på gode gamle danske film – En fast tradition i Birthe og Svend Åges sommerhus.Den 24. fik jeg det dog bedre. Vi gik en god tur alle sammen – selvom det var rigtig koldt. Det gjorde godt for mit helbred i hvert fald og gjorde jeg kunne komme igennem juleaften. Vi fik stablet en hyggelig juleaften på benene. Birthe og Svend Åge kom ved kaffetid og vi fik smidt anden og stegen i ovnen og hyggede med kaffe. Morfar og moster kom også ret tidligt. Det var en rigtig god aften. Så hyggelig. God mad og drikke samt godt selskab – så kan det ikke blive meget bedre. Ungerne fik en strøm af gaver! Det samme gjorde vi. Det var alt, alt for galt. Julemanden kom lige efter vi havde sunget julesange. Vi kunne desværre ikke danse om juletræet i år for bare gaver! Det må vi planlægge lidt bedre næste år. hi hi. MEN jo julemanden kom! Chili blev først rigtig bange for ham.. men efter jeg gik med hende hen til ham, så var det ok. Hun fortalte stolt hvad hun hed og hun fik to gaver af julemanden og lille Lotus fik en. Vi fik så mange fine ting. Kun 1 ting, skal byttes. Vi fik to kaffemaskiner – så det må vi lige se på senere.

I dag kom Svend Åge ved middagstid og spiste rester sammen med os. Jeg kunne dog ikke rigtig spise noget og gik derfor i seng igen med Lotus. John fik ryddet lidt op og læsset i bilen. Og snart var vi på vej hjem mod Nørvang igen. Dejligt, at komme hjem igen – især når man er lidt sløj. Nu vil jeg hygge med min bog, som jeg fik af John – Twilight, Daggry!

Vi nåede det hele. Jul kom bare an!!

Sørme om vi ikke nåede det hele! Jeg fandt alt, jeg skulle bruge, i Hjallerup! Så nu kan julen bare komme an. Svend Åge og Birthe var lige et smut ovre med and og flæskesteg. Birthe kom også med hendes gode klejner! Dem får jeg altså svært ved at holde snitterne fra.
Jeg kommer nok ikke til at være så meget online det næste stykke tid, da Harley har smadret min bærbare pc. Nøj, hvor er jeg bare ked af det. Men, må lige se om jeg kan få den fixet efter jul engang. Måske skal jeg se det som en oplagt mulighed for at komme lidt offline og bare nyde juleferien sammen med min lille familie? Jo, jeg vælger at se positivt på det. Og jeg har jo også min mac, der står ovenpå, som jeg bare kan bruge – hvis jeg ikke kan dy mig mere for at komme på nettet. Men jeg er nok ikke online 24/7 det næste stykke tid. He he. Det er nok meget godt.
Vores kaffemaskine valgte også, at stå af i dag og vores postkasse hænger i en tynd tråd! Så er det godt vi har ønsket os nyt af begge dele – og forhåbeligt får vi vores ønsker opfyldt. Vi kan bare håbe. Altså det går jo “godt”, hva? smiley
Desværre missede jeg et ret så vigtigt opkald i dag.. Ja faktisk to.. kan jeg se. Et fra en rigtig god ven og et fra Pædagog-Grete. Jeg prøvede at ringe tilbage til kommunen, men de var desværre gået for i dag. Eller det vil sige, Grete var ude på dagplejebesøg. Hun vil ringe igen i morgen. Jeg krydser VIRKELIG fingre for, at Lotus har fået plads ved Jonna inde i Klokkerholm. I må også gerne krydse fingre smiley Det ville være den BEDSTE julegave for os at få – hvis vi får at vide Lotus har fået plads hos Jonna. BE BE! Kære julemand… Vi lover at være søde og artige og alt muligt smiley

I dag modtog vi flotte og dejlige julekort fra Bjert, Ravnstrup, Brønderslev og Rakkeby – og der var sørme også julekort til Lotus og Chili fra Morfar og Moster. Åh, så stolt Chili er over sit lille julekort! Hun render og “læser” det højt for Lotus hele tiden nu.

Mangler kun lidt småting…

og så er vi snart klar til jul. Listen med ting jeg skulle huske – er kortet meget ned. Det er rart. John har vist fri i morgen. Jeg krydser fingre! Ville være dejligt, at have ham til at hjælpe herhjemme med det, der skal klargøres.

I aften skal vi til Frederikshavn med julegaver til Johns familie. De skal holde jul hos Johns forældre – og så kan vi lige så godt aflevere alle gaver til fætter og kusine samt johns bror og kæreste deroppe. OG så er vi ellers også bare ved, at være klar til jul. Birthe kommer vist over med flæskestegen og andebrysterne her i dag og hørte også en lille fugl synge om, at hun har lavet klejner! Mums. De bliver svære at holde fingerne fra smiley

Senere skal jeg og ungerne ind og hente det sidste til juleaften. Havde jo helt glemt, at købe dug og servietter – Så på den igen. he he.. Kan I have en rigtig dejlig dag.

2 kilo twist!!!!

John fik 2 kilo twist med hjem i dag i julegave. MUMS! Der er bare ikke noget bedre end twist! Men 2 kilo? Det er altså pænt meget chokolade!?!?! Se lige hvor stor posen er i forhold til Lotus!! smiley

Ungerne og jeg har bare hygget i dag – vi var en hurtig tur ude og kælke. Lotus og Chili væltede af slæden. Chili blev ked af det fordi hun fik sne i øjnene og lille Lotus lå bare og smilede og synes det var vældig skægt. Var kun lige inde i Hjallerup for en kort bemærkning efter termofutter til Lotus. Så Mette havde nogle rigtig smarte nogle til Merle – så måtte lige ind og se om jeg ikke kunne finde nogen mangen til. Og sørme jo – det kunne jeg inde hos Bodil O! Fik også termo-vanter – så nu er hun godt kørende igen. Jeg var også heldig, at finde sorte strømpebukser til Chili derinde og nogle søde hårspænder. Lotus fik hvide strømpebukser til sin lille kjole. Spænderne må hun lige vente med, til næste år! Hun har jo ikke så meget hår endnu den bette. Men de bliver rigtig fine juleaften – ja de gør så!

Johns bryllupstale…

Da jeg ikke har gjort så meget i at holde tale før, så vil jeg gøre det kort. Al begyndelse er jo svær. Men hvert et ord kommer direkte fra hjertet!

Til svigerfar: Vi to har bygget hus sammen. Vi var stort set enige om det hele. Det største problem har nok været at du drikker Tuborg og jeg drikker Carlsberg. Ellers kommer vi vist meget godt ud af det med hinanden. Jeg vil sige tak for du altid er der for os og vores børn. Tak for du altid vil give en hånd hvis vi mangler det. Du er der altid hvis vi ringer, og det er vi rigtig glade for.

Jeg vil ikke sige så meget om Gittes mor, da jeg ved det gør meget ondt på Gitte, at hun ikke har sin mor her i dag. Jeg vil bare sige jeg holdte meget af hende og hun var en god svigermor, et dejligt menneske og jeg ved hun kigger ned på os i dag. Specielt på dig Gitte. Hun tænker så smuk en datter hun har og er glad på dine vegne.

Til mine egne forældre vil jeg sige det betyder alt for mig, at I har taget Gitte ind i familien – næsten som en af jeres egne. I har aldrig tvivlet på mit valg, da jeg valgte Gitte. Måske fordi I allerede kendte hende som Maikens veninde og vidste hun var en sød pige. Men måske også fordi I altid har støttet mig i mine valg. Lige godt hvad grunden er – så er det i hvert fald dejligt at vide at ens forældre står bag en i de valg man tager i livet. Jeg vil gerne takke jer fordi I også er vidunderlige bedsteforældre for vores små piger. Og for I altid har en dør stående åben. Og at man altid føler sig velkommen når man besøger jer.

Til vennerne kan jeg kun sige: Fortsæt med det I gør. I er perfekte som I er. I er meget forskellige mennesker, hvis man ser sådan på det. Der er barndomsvenner (Volle, Birgitte, Hans Chr), nabovenner (Svend Åge, Birthe, Mette og Lasse) og gamle skolekammerater (Bitten, Michala, Kristina) Men hver især har I noget vi godt kan lide. OG derfor elsker vi at være sammen med jer. Det er mest Gitte, der har holdt fast i hendes veninder, men de har til gengæld alle sammen nogle rigtig gode kærester, som jeg nyder at snakke med og har fået nogle gode venskaber med. Til jer vil jeg bare sige tak fordi I er der. Venner giver det familien ikke kan!

Og så til dig Gitte…

Vi har det vidunderligt sammen. Jeg har aldrig været så lykkelig, som jeg er med dig. Jeg er forelsket i dit vidunderlige smil. Dine smukke øjne, dit lækre mørke hår og ikke mindst dit dejlige humør – som viser hvem du virkelig er.. Du er næsten aldrig ked af det eller mut. Og i så fald du er – så går der ikke længe før du smiler igen. Og det varmer mig indeni at tænke på. Jeg troede ikke jeg kunne blive mere forelsket i dig/føle mere for dig end jeg allerede gør. Men efter vi fik Chili og nu Lotus – så kan jeg mærke at der er endnu mere at elske. Du er så vidunderlig med de to piger, og de elsker dig for det. Jeg elsker dig for det! Tilsidst vil jeg bare sige at jeg glæder mig til at skulle følges med dig igennem livet. Du er sjov, smuk, intelligent, kreativ og har masser af mod på livet. Jeg vil derfor bede alle om at rejse sig og udbringe en skål for min brud, Gitte!