Hverdagens Eventyr:

Personlig Blog om Alt og Intet – Tanker, Oplevelser og Livets Små Øjeblikke

Shoppe-helvede…

Af alle dage valgte vi lige netop i dag til at handle ind til Nytårsaften og rigtig mange mennesker havde fået samme tosset ide. Der var næsten ikke til at være nogen steder. Panik, kaos og stress. Men, vi fik det overstået i sådan nogenlunde tempo og fik da også spist frokost og hygget som en lille familie. Men hvor er jeg dog glad for det værste er overstået. Mangler kun lidt ting til forretten, ellers er vi klar til Nytårsaften.

Jeg går og er noget trist for tiden. Jeg fik jo ødelagt min bærbar her i sidste uge. Er så ked af det. Jeg har fået undersøgt hvad det vil koste, at få sat ny skærm i og det kan slet ikke betale sig. Computeren kostede 2500 kr som ny fra udlandet af og det vil koste over 3000 at lave den jeg har. Forsikringen dækker desværre ikke. Hvor er det bare røv og nøgler. Denne mac jeg sidder ved nu hakker og sprutter og det er vel et spørgsmål om tid før den heller ikke kan klare opgaverne mere. Lysten til at blogge her på hjemmesiden er også blevet mindre og det med at sidde ovenpå er altså bare ikke så spændende. Med den bærbare kunne vi stadig snakke sammen når jeg sad og nørdede. Men pengene hænger desvære ikke på træerne og jeg må bare spare op eller ønske mig en ny i fødselsdagsgave så. Suk. smiley Kære Julemand – jeg ønsker mig en ny bærbar.. nååå nej.. det er vist forsent at ønske sig julegaver i år…

Et sandt nytårsmirakel…

Sørme om ikke Mettes hest fødte en sød lille følle-bølle i morges? JO! Det kom bag på os alle. Sikke da et lille mirakel. Hoppe og føl ser ud til at have det godt og vi vil herigennem ønske Mette og Lasse tillykke med familieforøgelsen smiley Jeg har været over og se det bette mirakel. Nåååå så sød den er. Desværre ved vi ikke kønnet endnu. Mette mener det er et lille hoppe føl. Men det får vi nok at se inden længe – Det vigtigste er, at de har det godt. Glæder mig til at følge føllet. Det er da en sød historie, at den pludselig kom. smiley

Hygge i Ravnshøj og Cowboyfest-planer sat i gang…

I dag var vi en tur oppe hos Maiken og Nicholai og spise æbleskiver. Det var en dejlig eftermiddag og vi sluttede af på Mc Donalds i Frederikshavn. Nu er begge unger lagt i seng – Det har været en lang, men god dag.
Vi har i dag besluttet at vi skal have en god fest til næste år. Jeg bliver jo 30 og i den anledning har vi inviteret til Wild West Fest i Oasen den 28. maj – Man skal være klædt ud for at deltage. Vi er allerede godt igang med planlægningen og det skal blive så gennemført en fest og vi håber folk er med på ideen! Vi glæder os allerede!!! smiley

Afslapningsdag…

I dag har vi ikke lavet dagens store gerning. Jo, lidt oprydning og tøjvask. Far smuttede ind og handlede ind til den helt store hyggedag og lejede tegnefilm og så har vi ellers bare siddet og set dem og hygget. I morgen skal vi over til Johns søster, Maiken og hendes lille familie. Det var vist noget med nogle æbleskiver vi skulle indtage smiley Det ser vi frem til. Også længe siden vi har været i Ravnshøj. Nu vil jeg igang med min bog igen. Så håber I får en rigtig hyggelig aften…

Julefrokost på Jegindø…

Ved 9 tiden i går morges drog vi på den lange tur til Jegindø. Det tog næsten 3 timer pga sne og glatte veje. Vi havde nogle få pitstop men ellers forløb turen som den skulle. Ungerne sov og legede det meste af vejen. Lotus blev først ked af det da vi nåede Jegindø – så det var rigtig fint.
Det var dejligt, at se så mange fra Johns familie, der havde trodset sne og glatte veje og vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag dernede. Lotus gad ikke rigtig sove – men var i godt humør, så det gik alligevel. Chili rendte og legede med sin fætter Marcus og sin kusine Milla, så hende så vi ikke meget til den eftermiddag. Ved 21. tiden var vi vel hjemme igen. Jeg kørte hjem mens John og ungerne snorksov det meste af vejen hjem. Da vi kom hjem fik vi så smidt ungerne i seng. Jeg gjorde klar til jeg skulle læse mere af min nye bog, Daggry – men vågnede ved John kom i seng en time senere og opdagede jeg var faldet i søvn med bogen på skødet. Så jeg håber jeg får lidt tid og overskud i aften til at læse lidt mere.
Dagen i dag skal gå med at lave hestehegn og få styr på alle de gaver, vi fik i julegave og ryddes op. Håber I får en rigtig dejlig dag alle sammen…