Hverdagens Eventyr:

Personlig Blog om Alt og Intet – Tanker, Oplevelser og Livets Små Øjeblikke

Hverdag igen…

Det har ellers været en utrolig dejlig og lang juleferie sammen med den lille familie. Nu er der hverdag igen og det er gået ganske udmærket. Det var slet ikke så slemt, at komme op. Lotus plejer jo alligvel at vågne fast lidt i 7 og gjorde det samme her til morgen. Så vi tog det hele ganske stille og roligt. Lotus og jeg er lige kommet hjem efter turen til Børnehaven med Chili. Chili var rigtig glad for at komme derned. Hendes veninde stod og ventede pænt på hende og de fløj ind og legede. Så sødt!
Igår tog John og Chili over til naboen efter Puntoen. Desværre valgte lille Keld (en kat), at tage med dem – selvom John prøvede at jage den hjem flere gange. Den mødte desværre naboens hunde. Jeg var ovre efter ham senere på aftenen. Han kom da jeg kaldte på ham. Han var noget beskidt og havde et lille bidsår på det ene bagben og måske en brækket hale. Jeg puttede ham i bad og gav ham noget godt at spise. Han har så været inde hele natten og det skal han vist blive ved med indtil vi er sikre på han er ok. Han er ved godt mod, heldigvis. Bette Keld, han må være blevet godt forskrækket. Forhåbeligt han aldrig render efter os, når vi går tur igen.
Dagen i dag skal stå på rengøring og oprydning. Vi har endnu ikke fået helt styr på huset. Vi valgte at hygge alt hvad vi kunne i går på feriens sidste dag. Det blev til en hel del film på tv, men vi fik da også vasket nogle omgange tøj og opvask, så helt doven var vi heller ikke.

Håber I kom godt ind i det nye år…

Så er vi tilbage. Tømmermændene var desværre for store til andet end at ligge og have ondt af sig selv. Altså – hvordan kunne det gå så slemt til? Aldrig mere Hans Christians hjemmebrændte. Fædregruppen var også med til festen!!

Jeg kan altså bare ikke tåle det – har jeg så fundet ud af! puha. hi hi. Nå men, ellers var det en rigtig dejlig aften. Mette havde været så sød, at lave kransekage. Den smage vidunderligt og vi har endda lidt rester igen som vi har gået og smasket lidt i. Chili var vågen helt til kl. 01 næsten. Det var godt holdt ud af den lille frøken. De bedste venner!!

Peter, Birgitte og jeg var også med ovre og se Mettes lille føllebølle, som så har vist sig at være en hingst. hi hi. Jeg kan desværre ikke selv huske så meget af den tur – men kan huske noget om vi rundede nr. 42 og 44 på vej hjem fra Mette. thi hi.
Hr. Skolelærer i fuld gang med at lære Chili at tegne og skrive sit eget navn…

Takker Birgitte, Peter, Hans Christian og Pernille, Lasse og Mette, Morten og Merle for en rigtig god aften! OG tak for værtindegaverne…
Mette sidder og ser så yndig ud med sin lille hat…

I dag står den ellers bare på oprydning. Vi tog kun det allerværste i går. Vi orkede bare ikke mere. Aldrig har jeg set så meget konfetti og papir over det hele. Det dukker op overalt, selvom vi har støvsuget flere gange. He he.
Der var mange flere billeder, men ikke alle kunne tåle dagens lys smiley

Nytårsaften – Vi er klar til at modtage gæsterne…

Så sidder vi her – Vi nåede det hele og lidt til. Nu kan gæsterne bare ankomme. Vi glæder os rigtig meget og er meget spændte på hvad de synes om menuen.

Velkomstdrink

Verdi (Jordbær)

Forret
“Snackkurv”: Chilipoppers, nuggets, løgringe, blæksprutteringe, indbagte rejer
Hvidløgsdip og hjemmelavet dip

Hovedret
Kalvecuvette
Flødekartofler
Baconsalat: Bacon, ærter og perleløg
Asparges med baconsvøb
Hjemmelavet hvidløgssmør
Flutes
Majskolber

Dessert
Isdessert med friske bær, brownieis og flødeskum

Natmad
Mettes kransekage
Stort ostebord

Store oprydningsdag…

Alt skal være klar til imorgen hvor vi holder nytårsfest. Jeg har sendt Chili og John i byen efter de sidste par ting, som vi mangler. Så har jeg Lotus herhjemme og forsøger at komme til bund i rengøringen herhjemme. Det går da fremad – selvom jeg får nogle “flip” og skabene også skal have en tur. Men det er nu dejligt, at få det overstået. Det skal nok blive rigtig fint til i morgen. Jeg har fået flyttet Macén nedenunder så den er klar til at spille en masse god musik imorgen. Jeg håber rigtig meget at Lasse og Mette når at blive friske til i morgen. De går nemlig og skranter lidt i disse dage. Krydser fingre for de er friske til i morgen.
Jeg glæder mig rigtig meget til at pynte op og dække bord. Der er bare ikke noget, der er meget bedre for mig. he he. Elsker det!
Jeg er i rigtig godt humør i dag. Jeg skal ud og kigge på ny bærbar her i januar! Aner ikke helt hvad det skal være endnu – men en ny skal det i hvert fald blive til. Og jeg har planer om at sætte en hylde op og så skal den nye stå fast derpå – Altid! Om den så skal tapes fast – så skal den bare ikke falde ned! MEN åhhhh jeg er så glad for det kan lade sig gøre, at jeg får en ny maskine. WOOOP WOOOOP!!!

Shoppe-helvede…

Af alle dage valgte vi lige netop i dag til at handle ind til Nytårsaften og rigtig mange mennesker havde fået samme tosset ide. Der var næsten ikke til at være nogen steder. Panik, kaos og stress. Men, vi fik det overstået i sådan nogenlunde tempo og fik da også spist frokost og hygget som en lille familie. Men hvor er jeg dog glad for det værste er overstået. Mangler kun lidt ting til forretten, ellers er vi klar til Nytårsaften.

Jeg går og er noget trist for tiden. Jeg fik jo ødelagt min bærbar her i sidste uge. Er så ked af det. Jeg har fået undersøgt hvad det vil koste, at få sat ny skærm i og det kan slet ikke betale sig. Computeren kostede 2500 kr som ny fra udlandet af og det vil koste over 3000 at lave den jeg har. Forsikringen dækker desværre ikke. Hvor er det bare røv og nøgler. Denne mac jeg sidder ved nu hakker og sprutter og det er vel et spørgsmål om tid før den heller ikke kan klare opgaverne mere. Lysten til at blogge her på hjemmesiden er også blevet mindre og det med at sidde ovenpå er altså bare ikke så spændende. Med den bærbare kunne vi stadig snakke sammen når jeg sad og nørdede. Men pengene hænger desvære ikke på træerne og jeg må bare spare op eller ønske mig en ny i fødselsdagsgave så. Suk. smiley Kære Julemand – jeg ønsker mig en ny bærbar.. nååå nej.. det er vist forsent at ønske sig julegaver i år…