Hverdagens Eventyr:

Personlig Blog om Alt og Intet – Tanker, Oplevelser og Livets Små Øjeblikke

Bolig til Solveig og Liselotte…

Morfar har været så sød at anskaffe et gammelt legehus fra en børnehave, som Solveig og Liselotte skal bo i. Planen er, at de skal have det med ude i stalden, når de flytter ind på gården – så de kan vænne sig til huset. Til sommer skal de så have huset med ud på deres lille fold. Tror det bliver rigtig godt og håber Morfar får det med hjem inden weekenden. Kunne være rigtig godt!

Ros til 3´s kundeservice..

Det kan godt være de ikke lige kunne hjælpe mig på stående fod med mit internetproblem. Men, de gjorde alt hvad de kunne og sender mig nu et nyt simkort til mit modem. Det har jeg allerede i morgen. Og de prøver at sende mig en router, uden beregning, som kan have alle vore computere på nettet på samme tid. Så slipper jeg for at tage “nettet” med, hver gang jeg skifter computer. Håber virkelig det hjælper. Ellers skulle jeg med glæde ringe igen, selvom de aldrig havde oplevet dette problem før!

Net-problem! igen…!

Altså jeg ved ikke lige hvad der går galt. Jeg skulle op og lave noget grafisk arbejde ovenpå ved min mac og tager mit internet med derop! Da jeg kommer ned igen og sætter nettet til min PC (som jeg har gjort så mange gange før) virker skidtet ikke. Ingen Netværk siger den! Sad hele dagen i går og rodede med skidtet og havde fat i en masse venner og bekendte, der alle kom med gode råd. Lige lidt hjalp det. ØV!

Med Mette & Co i Maskinforretningen…

Blev lokket med ind til Hjallerup Maskinforretning (deres rideafdeling) og fik købt en skriggrøn grime til Henning. Så må vi se hvor længe den holder. Lotus havde selvfølgelig en af de dage, hvor hun sov rigtig længe her til formiddag – og jeg stressede helt vildt over det, for vi havde jo en aftale med Mette ved 11-tiden. Et par minutter i 11 kunne vi køre fra Nørvang og mødtes med Mette og Merle udenfor butikken. Mette fik købt den sødeste lille grime til Bellis. Tænk, at de kan være så små!? Vi mødte også lige Sanne som vi fik en god snak med. Bagefter tog vi ind til Hjallerup – Superbest og fik handlet ind. Jeg skulle kun have smør og blandet salat – og så var jeg på farten igen og overlod Mette alene til hendes madplan. he he. Hun kommer i aften og henter mig – når vi skal til ZUMBA! Det bliver godt!

Vi modtog også regningen fra Dr.lund Tvcenter i går! Ja, hvad skal jeg sige. Dyr omgang – for så lidt! Jo, fik da et kabel – men det er da vist også blevet betalt for nu. 525,- skulle vi af med for tilkald og kig på parabolen – der alligevel ikke blev lavet – det skulle vi selv ordne. Hmm. Men nu er den blevet betalt og så håber vi ikke vi får brug for “hjælp” en anden gang.

Nu vil jeg lige kigge lidt mere på en grafisk opgave jeg har fået. Dejligt, at være i gang igen!

Så blev det officelt…

Lotus skal starte i dagpleje nede hos Jonna! Vi kan slet ikke få armene ned igen og vi glæder os rigtig meget til Lotus skal starte dernede. Jonna var også Chilis dagplejemor! Det er bare SÅ dejligt! Vi elsker alle sammen Jonna og ved Lotus også kommer til at elske hende! Vi skal til kontaktmøde her den 25. januar – men det bliver nok mere et hyggemøde/gensynsmøde, kunne jeg forestille mig. Åh, hvor er vi bare glade i dag! Super dag!