Hverdagens Eventyr:

Personlig Blog om Alt og Intet – Tanker, Oplevelser og Livets Små Øjeblikke

Samtale i morgen til DRØMMEJOBBET!!

I morgen er jeg så heldig, at jeg skal til samtale ang. mit drømmejob! Er så spændt og får nok ikke sovet meget i nat.

Chili er hjemme fra børnehaven i dag. Hun skranter stadig og er lidt ked og mut. Vi tog i stedet en hyggelig tur ud i Storcentret efter nogle småting. Bl.a. et sengesæt a la Poul Pava, en glashylde og hyldeholdere til min Bærbar, en lille lampe til hylden og en barstol i sort dertil også. Chili fik et Smølfehus og en ny smølf – så var hun glad. Vi har bestemt at Lotus først starter i Dagpleje på onsdag – istedet tager Mette Lotus i morgen mens jeg er til samtale. Birthe og Svend Åge tager sig af Chili, hvis hun ikke kommer afsted i morgen. Vi har bare de BEDSTE naboer/venner! Hvad skulle vi dog gøre uden dem. Mette har endda tilbudt boller og kaffe inden jeg skal afsted. Så sødt af hende. Hun ville være sikker på jeg fik noget at spise inden jeg tog afsted. he he. Ja ja mor – skal nok! hæ hæ.

Jeg blev også færdig med den første grafiske opgave i weekenden og har allerede nu fået et nyt lille projekt. Dejligt! I love it!

Nu må jeg hellere komme lidt i omdrejninger. Er lidt bagefter dagens projekter pga. Aalborg-turen.

Ugens madplan…

Mandag: Hjemmelavede burgere

Tirsdag: Fadkartofler med grøntsager og kylling i baconsvøb

Onsdag: Biksemad med spejlæg og rødbeder

Torsdag: Kartoffelbåde og et stykke kylling og bearnaisesovs

Fredag: Bøf med bløde løg, brun sovs og kartofler

Lørdag: Spiser ude

Søndag: Suppe med hvidløgsbrød

Hyggelig dag i Aalborg med Bitten…

Jeg havde en dejlig dag i Aalborg med Bitten i dag. Jeg hentede Bitten ved 10 tiden og vi drog straks afsted mod Aalborg. Vi fandt hurtigt ud af, at vi delte samme stil i tøj og det blev derefter lidt af en “kamp” i hver butik – for hvem fandt TØJET først! he he. Bitten løb afsted med 3 helt igennem fede trøjer/tunikaer. Hvis hun ikke havde købt dem, havde jeg i hvert fald. Jeg endte med en zebrastribet tunika, en sort vest-ting og et par lange sorte støvler. Så fine vi bliver til skolefesten på lørdag. Jeg glæder mig utrolig meget!! Vi fik China-box til middag. Smager herligt og koster næsten ingenting. Sølle 50 kr kom vi af med for mad og drikkevarer. Det kan man ikke klage over.

Desværre kom vi ikke til Maikens fødselsdag i aften. Ungerne er jo som sagt stadig syge og vi kan ikke få dem passet pga. det og vil heller ikke tage dem med og smitte de andre gæster. Det er så ærgeligt og trælst. For vi havde virkelig set frem til en sjov aften i Ravnshøj. Håber vi kan tage revance en anden god gang.
Nu er ungerne puttet for natten og nu vil vi voksne hygge lidt med lidt is og frugt til en god film. Håber I alle får en dejlig aften…

Update på sygdommen…

Lotus er i bedring, men det er straks værre med Chili. Hun har nu kastet op 2 gange her til aften. Feberen er dog faldet og hendes udbrud af knopper er også forsvundet her til aften. Hun får de vildeste varmeknopper (eller hvad det nu er) når hun har høj feber. Så synd. De brænder, siger hun. Godt de er væk nu og der har været ro et par timer. Håber vi får en rolig nat.