I august skal vi afsted til Heide Park sammen med Michala og Kim og deres venner. Vi glæder os helt vildt! Svigermekanikkerne vil gerne passe ungerne denne weekend og vi har fået lov til at låne deres diesel til den lange køretur. Heide Park ligger nemlig 571 km væk ca. Så det er noget af en køretur!
I går aftes var Mette og jeg ude og ride en herlig tur på hestekrikkerne. Det var en god tur – selvom den var hurtigt overstået med så friske heste. De løb nærmest afsted med os. Det plejer ellers ikke, at ligne Jens. Han kunne åbentbart ikke holde til at have ferie – den stakkel. Men dejlig tur var det – trods det hurtige tempo. Vi fik grinet og snakket en masse. Havde jo en masse at snakke om, da det var længe siden vi sidst havde været afsted. Dejlig aften.
Håber I får en dejlig dag. Jeg må i gang med arbejdet og dagen…
Første officelle dag på Thermex…
Så er jeg vel mødt og i fuld gang med mit lille projekt heroppe. Super sted – og super søde kollegaer. Det kan man ikke klage over da.
Vi gik i seng meget tidligt i går – da vi mente, vi lige skulle indhente noget søvn fra weekenden. Det virker som om det var en god ide. Er i hvert fald slet ikke så træt som jeg frygtede jeg ville være i dag.
Regner stærkt med, at Mette og jeg skal ud på hestekrikkerne – det er ved at være noget tid siden sidst.
Livstegn!
Hold da op, hvor har det altså været en herlig weekend. Fredag gik med første dag på jobbet. Blev taget godt imod og glæder mig til at starte rigtigt i morgen. Om aftenen tog jeg ud til Michala efter aftensmaden og vi kom hurtigt i feststemning og tog bussen ind til Aalborg, hvor vi fik danset en masse og mødt en masse kendte ansigter. Så hyggeligt.
Næste morgen kørte jeg fra Michala igen og så hjem for at pakke de sidste ting og campingvogn. Turen gik så til Børglum – op til Birgitte og Peter, der ville holde grillfest inden Løkken Koncerten. John og ungerne ville så kun med op og spise, og så ville de køre hjem efterfølgende. Må indrømme, jeg synes det var en smule hårdt, at starte op igen efter fredagens strabasser – meeeen, det gik. Med hjælp fra noget hjemmebrændt! pyyyh.. Himlen åbnede sig desværre midt i det hele oppe i Løkken. Men, det klarede vi i stiv arm og jeg var faktisk tør, da Rasmus Seebach hoppede på scenen. Det var ret godt gået – i forhold til, at jeg ikke havde regntøj på! Hurra for sorte plastisksække!!
Vi mødte en masse gamle klassekammerater og havde det virkelig så skægt. Turen sluttede af med en god tur oppe på Løkken Bryghus. Takker alle, der var med igår, for en helt igennem fantastisk aften! Glæder mig allerede til næste år!
Bumpits – Hit eller skidt?
Selve princippet i at bruge dem og sætte dem i håret – fungerer rigtig godt. Desværre endte det med, at de havde sendt mig mine i en forkert farve! Helt klar lys gul! Jeg havde bestilt rød/brun – altså mørke bumpits som her på billedet. Så det dutter ikke i mit hår med de lyse. Man kan se dem igennem håret. Må lige få sendt dem retur.. Men vil gerne anbefale andre, at købe bumpits. De er rigtig nemme, at sætte i og giver virkeligt et godt resultat!
Har nydt solen… og lader op!
Chili har været hjemme i dag. Hun klager sådan over hun har ondt i hovedet. Hun hoster også rigtig meget om natten – så kan godt forstå hvis det er steget hende til hovedet. Snakkede lige med lægen og han sagde jeg gerne måtte give hende børnepanodil og ellers bare en masse hostesaft. Så måtte vi lige se weekenden over.
Jeg har fået malet en masse i dag i haven. Det sidste af legetårnet, en køkkenkasse, en sektion stakit og vores reflekspæle i gården. Jo jo! Fint skal det være. John mener vi skal omdøbe gården til Mahogni-gården. hi hi. Vejret har også været til en lille hyggestund i havemøblerne. Chili legede i skyggen og jeg fik lige bagt lidt over en god bog!
HC har lige haft ringet. De skulle låne bilen og traileren til at hente deres lille gedekid hjem i. John smutter med og joiner dem til en bette kold ude hos Karin og Bjarne. Han synes vist det var længe siden.
Mette og jeg har gået og trippet om vi skulle ud og ride eller ej. Vejret var lidt drilsk og det ene øjeblik regnede det og det næste var der fuld solskin. Vi valgte dog at springe turen over. Jeg har også en del jeg skal have forberedt til i morgen. Første dag på job samt ungerne skal passes hos morfar imens! Sikke meget jeg skal huske i morgen. Det meste er dog kommet i bilen.
Blev dog lige, inden spisetid, ringet op af en venlig fyr, at de gerne ville se mig til samtale i morgen eftermiddag. SÅ afsted det går efter fyraften i morgen! ThuHej siger jeg bare!