Hverdagens Eventyr:

Personlig Blog om Alt og Intet – Tanker, Oplevelser og Livets Små Øjeblikke

Den bedste lørdag…

Blev da helt rørt og glad over alle dem, der skrev på Facebook, sms og ellers ringede i går og lykønskede mig – ja, os! Det er virkelig noget, der betyder noget. Det er simpelthen så godt, at jeg endelig har fundet et job – et job jeg virkelig har ønsket mig. Vi har ikke helt fattet det endnu. Men, det bliver virkelig så godt for mig, ja – for vores lille familie, det er helt sikkert. Tak til alle jer, der var så søde i går. Blev helt rørt.

John købte champagne og blomster med hjem til mig i går. Virkelig sødt af ham. Vi købte ind til noget lækkert mad og Mette, Lasse samt ungerne kom og spiste med om om aftenen. Vi grillede og fik så meget lækkert mad. John tryllede godt nok i køkkent/på grillen i går. Det må man gi´ham!
Om eftermiddagen var John ovre hos Lasse og rode med bil. Chili tog med, så kunne hun lege med Morten i mens. Lotus og jeg joinede dem senere. Vi tog en frisk lille gåtur derover og fik en kold med.

Huset fik også lige en overhaling i går. Fik pudset vinduer og hvad der ellers lige trængte. Virkelig lækkert.

Dagen i dag er stadig ikke planlagt. Hvis vejret havde været godt, havde vi gået i gang med at kalke. Men det er jo ikke så nemt, når det regner.. hmm.. Men, mon ikke vi hitter på noget. John sover endnu. Ungerne og jeg er oppe og i fuld gang med dagen. Vi var oppe 5.40. Jo jo, vi får da noget ud af dagen! smiley

Og så lige et stort tillykke til naboerne med deres lille Prins. Vi glæder os til at hilse på den lille fyr.

Jubiii, det er fredag!

Denne uge er bare fløjet afsted. Kan slet ikke følge med. På én måde er det da dejligt – men på den anden side, er det nu også lidt skræmmende, at tiden går så hurtigt. Håber på en lang og god weekend – og en weekend, hvor man føler, man får noget ud af den.
I dag fredag står den på hygge med den lille familie. Bitten og Jørgen kommer en tur med Junior og ellers håber jeg lidt på at få malet det sidste i haven, hvis vejret er godt.

Jeg skal også lige vej af Morfar efter arbejde. Han havde vist nogle Mondeodæk, som vi gerne måtte få til Mondeoen. Perfekt. Der sparer vi mange penge. Det er nu skønt. smiley

Ellers er der jo SOMMERFERIE for John og ungerne fra i dag. Desværre ikke for mig. Jeg skal på arbejde. Men det går nok. Håber John og ungerne kommer til at hygge sig og jeg håber de vil planlægge lidt i weekenderne, så jeg også kan være med på lidt hygge.

Weekenden står på en masse hygge og lidt praktiske ting. Mondeoen skal jo som sagt have nye dæk på og så skal den lige have tjekket udstødningsrøret – det er nemlig utæt. Lasse har lovet, at hjælpe John med dette. Mette og jeg tager vist en tur ind til Anlæget i Hjallerup med ungerne i morgen med madpakker og hele molevitten. Så er der dømt hygge og sjov med ungerne. Vi giver så aftensmad i morgen aften. Regner med vi skal grille. Igen kommer det lidt an på vejret. Det driller godt nok noget for tiden.

Håber I alle får en dejlig fredag… og dejlig weekend. Og hvis I er så heldige, også en god ferie!

smiley

St Hippolyt – Foderkonsulent på besøg…


I går aftes havde vi besøg af en foderkonsulent fra St Hippolyt. Det var utrolig spændende, at høre hvad hun synes om hestene. Først var vi ovre hos Mette og se hendes heste. Og bagefter gik turen over til mig. Ja, hvad skal jeg sige… Andet end, at mine heste havde det lidt for godt. Ja, de var for fede! UPS. Brutus var dog i rigtig fin foderstand – utroligt nok. Henning måtte ikke blive tykkere – han var som sådan, fin nok. MEN, Jens… Han var for fed. Foderkonsulenten brugte udtrykket: “Ja, du kan jo se han har FEDTDILLER”… Vi skreg af grin! Ja, man skulle nok have været der. Men jo kunne da godt se, nu hun sagde det, at han havde en del fedtdepoter rundt omkring. Tsk tsk. Så jeg skulle ikke rigtig give mine noget foder – nærmere tage noget fra dem. Til vinter kunne jeg forsøge mig med noget tilskud, der ville fjerne mug, skæl og give lidt glans. Det var da til at overkomme.

Lidt energi den her vej, tak…

Jamen hvad sker der lige for energiniveauet her? Jeg er simpelthen så træt. Kunne sidde op og sove. Det er sikkert efter den hårde weekend – det er jeg slet ikke i tvivl om. Men, hvornår mon det bliver normalt igen? Forhåbentligt snart – for det er altså ikke særlig sjovt, at gå i seng kl. 20 og ikke få noget ud af dagen. ØV.

Fik ellers en ret træls start på dagen i dag. Kiggede lige ind til gederne, da jeg kørte hjemmefra med ungerne. Desværre opdagede jeg at deres låge stod helt åben! NEEJ. Brutus var væk. Grrrrr. Jeg valgte at ringe efter John, da jeg var sent på den og så skyndte jeg mig ned med ungerne og så tilbage og se om jeg kunne fange Brutus. Mette troppede trofast op og hjalp. Inden John nåede at komme hjem var Brutus i sin lille fold igen – med ekstra sikring! John kørte mig ned til min bil igen og jeg kunne drøne afsted på job. ALTSÅ! Sikke en morgen! Kom 10 min for sent – desværre. Men det gik og de andre fik sig et bette grin. Tsk tsk.