Hverdagens Eventyr:

Personlig Blog om Alt og Intet – Tanker, Oplevelser og Livets Små Øjeblikke

Ridetur…

Mette og jeg sadlede hestene op og red afsted på en god lang tur. Hestene var så søde og det gjorde slet ikke noget, at det begyndte at regne de sidste kilometer. Det var en dejlig tur alligevel.

I aften har jeg planer om, at nu er det Hennings tur til at blive redet på. Er lidt spændt.

Er spændt på hvad ungerne og John finder på i dag at lave. I går fik jeg tilsendt søde MMS billeder af hvad de lavede. De var på legepladsen i Hjallerup og fik chokoladeboller. I dag har de planer om at skulle ud og købe gave til lille Oliver, som vi skal til fødselsdag her i weekenden. Vi skal også have fundet gave til Lasse og Ann, som også holder fødselsdag her i weekenden.

Søvn nok…

Tror da nok lige jeg fik nok søvn i nat. Chili og jeg gik op med en bog ved 20 tiden og lå og hyggede med dem. Tror desværre vi hurtigt faldte i søvn. Vågnede i hvert fald med bøger og Chili halvt henover mig i nat. Vi har nok haft brug for det. Var så frisk og klar til en dag med kameraet på job. Skal ud og tage en masse billeder af produkterne heroppe. Så går dagen så dejligt hurtigt med det.

John og ungerne hyggede igår på deres første feriedag. De havde været i Bilka og ose lidt og været på Burger King. Om eftermiddagen tog de over til Birthe og Svend Åge til en kop øl og hygge. Jeg gjorde dem selskab lige så snart jeg kom hjem. Det var hyggeligt – trods Lotus skabte sig lidt, da hun så sin mor. Jeg valgte at tage tidligt hjem med ungerne. Så kunne vi også få lavet noget aftensmad.

I dag vil vi forsøge lykken med at få Fona til at kigge på vores Soundbar. Den er stået af. Og den er ikke engang et år gammel. Desværre kan vi ikke finde kvitteringen, til trods for vi har gennemrodet alle vore papirer i mapperne. Så underligt. Men, vi ved vi har garanti på anlægget og vi er også skrevet ind i Fonas arkiv – så kryds fingre for vi kan få det lavet.

Og halleluja! Jeg må fortsætte med at tage mit B/E kørekort. Fik i går brev fra kørekortkontoret, at jeg gerne må fortsætte efter en del snakken med læger osv. frem og tilbage. Ork gu´sådan en døje, fordi min nye læge havde klokket i det. Han havde skrevet jeg havde haft kramper? Øh, hvornår? Og jeg også havde haft en blodprop? Ok så? – det var ikke en blodprop men en kæmpe blodsamling! Og jeg går og besvimer. Jo, den er så god nok den sidste, MEN – det var kun under mine graviditeter op mod slutningen. Altså…. Men, godt det endelig er kommet på plads og jeg kan fortsætte. Desværre ser det ud til at min kørelærer holder ferie? Hvad ligner det så? he he… Nå, men nu kan jeg da komme i gang igen… Skønt!

Vi venter en lille ny…

Ja, nu er det ikke nogen hemmelighed mere – vi venter en lille ny ….

HUND!

Ja ja – der troede I nok liiiiige, hva? Nej, vi venter en lille ny vuffer. Vi er blevet enige om, at vi vil have en Fransk Bulldog og vi begynder, at spare op til den nu. De koster jo fra 5.000 kr og opefter – så vi tager det stille og roligt. Vil også gerne finde det helt rigtige sted at købe den fra m.m. Men, åh hvor vi glæder os. Målet er, at vi senest får den til jul som en fælles julegave. Så må vi se… smiley
Vi får forresten også en ny bette-mis her om ca 5 uger. Det var vores “hø-mand”, Erik, der lokkede os i fordærv. Han mente, at hvis vi ville have høet næste år, så måtte vi også hjælpe ham med at afskaffe en killing. Så det blev handlen. En killing for hø næste år! he he. Jo, det kunne vi da godt gå med til. Vi aner så ikke helt endnu hvad køn det er osv. Men, det finder vi jo nok ud af. Men den er sort og hvid, så meget ved vi da. smiley

Løb for kræft…

Har bestemt mig for at løbe med Michala i september til Løb For Kræft-arrangementet. Vi støtter en god sag og vi får også en med på opleveren samtidigt med. Det skal nok blive godt.

“Løb for kræft er et motionsløb, hvor man løber for en god sag og
støtter børn med kræft på Aalborg sygehus. Alle kan deltage i løbet ! Så
tag løbe skoene på og få en dejlig dag, sammen med familien, venner og
andre som gerne vil hjælpe børn, der ikke har det så godt.

Lørdag den 10. september 2011.
Fra klokken 16.00 -23.00
på sportspladsen ved havnen,
Strandvejen 6, 9000 Aalborg
(lige overfor Elbjørn)

Vi kan b.la. præsenterer Byrådsmedlem Arne B. Schade som konferencier, 3
skønne og super søde kvindelige protektorer Malene Hasselblad, Mie
Moltke og Ibi Støving, samt vil Thomas Kastrup Larsen byrådsmedlem
indenfor Sundhed skyde løbet i gang kl. 17.00. Ruten man løber er 6 Km
som starter ved Limfjorden på sportspladsen og ud til Færgen Egeholm
også tilbage igen.


Stor tak til Peter Würtz for han ekspertise med at få ruten lavet.

På selve sportspladsen vil der være et KIDS CORNER hvor der er
aktivitet for de små. Både før og efter løbet, der vil der være andre
overraskelser på pladsen som vi glæder os til at præsentere.

Billetterne til løbet kan købes her

Prisen pr voksen er 150 kr,-
Prisen pr barn er 50 kr,-

og husk at medbringer jeres billet til løbet.

Alle pengene går UBESKÅRET til kræftramte børn på Aalborg Sygehus.”

Morfars traktor!

Vi er lige en bette smut oppe hos Morfar for at se hans fine Traktor. Den begynder at ligne noget nu. Så flot!

Og se så lige her, hvad han har fået skaffet sig til traktoren:

Inden vi tog op til Morfar var vi lige vej af Elling for at besøge Farmor og Farfar. De havde fået nogle nye fine små høns, som vi lige skulle se. Det var nogle hyggelige timer deroppe.