- Isolering fra jorden er vigtig – især om vinteren. Vi bruger gerne flere liggeunderlag oven på hinanden. Det kræver selvfølgelig man er i bil og kan pakke det ekstra med.
- Vi ejer ikke nogle dyre vintersoverposer, men flere soveposer inden i hinanden kan altså sagtens bruges og virker. Vi holder fint varmen om natten. Og som ekstra lige et uldtæppe til at ligge over os.
- Vi sørger altid for at være godt varmet op inden vi hopper i soveposen. Hopper og danser rundt så vi lige får pulsen op inden vi kravler ned i soveposen.
- Hvis du skal tisse, så tis af inden du kravler i posen. Det er trælst at skulle op midt om natten.
- Hav ikke for meget tøj på ned i soveposen. Vi har bare skiundertøj, et par varme sokker og en hue på. Hvis det er rigtig koldt også et par vanter. Og husk at tøjet skal være tørt inden du kravler ned i sovepossen.
Arbejdslørdag

Dagen startede på den bedste måde. Morgenbord og tv hygge før vi gik i krig med vinterklargøringen på gården. Vi fik alle havemøbler og pynteting ind for vinteren. Og jeg fik slået græs, for forhåbentlig sidste gang i år. Igen ??

Dyrerne blev der også nusset lidt ekstra om. Og kaninerne blev lukket sammen og de hygger sig rigtig godt sammen. Glæder mig til ungerne kommer hjem i morgen og får lov at se dem og navngive dem ❤️



1 blev til 2 – 2 blev til 3

Jer der kender mig, ved at jeg har svært ved at begrænse mig, når det gælder overnuttede pelsdyr. Min veninde havde en kanin, der manglede nyt hjem og vi ville få lidt udstyr med for at give den et godt hjem. Det kunne jeg jo ikke stå for.
Men… Den skulle jo ikke gå alene. Så efter job i dag tog jeg ud på en gård i Sæby, for at finde en makker til den. Det blev så til 2 ekstra ? Ups. Men så er der jo 1 kanin til hvert barn. Et hit, det er jeg sikker på ❤️



Mixede dage
I går arbejdede jeg hjemmefra pga jeg stadig var lidt småvag og Chili var også stadig hjemme. Hun blev i sengen og jeg fik en del lavet på et større projekt.

Idag arbejdede jeg på jobbet og Chili var i skole. Skønt at komme af sted. Dagen startede med en tur hos tandlægen i Hjørring. En tandrensning og tjek og så var jeg på vej på job.
Da jeg kom hjem var jeg lige hurtigt inde og tjekke op på teenageren og så gik turen til Svømning med Lotus. Måske sidste gang i lang tid. Det kommer jo lidt an på de nye restriktioner om svømningen må fortsætte.
Godt at være negativ

Ja, lige for tiden, er det godt at være negativ. Fik svar på begge prøver her til aften og de var negative. Jeg arbejder hjemmefra i morgen og Chili prøver at se om hun er frisk til at komme i skole i morgen. Vi tager det stille og roligt. Ingen grund til at smitte med almindelig influenza i disse tider.