Hverdagens Eventyr:

Personlig Blog om Alt og Intet – Tanker, Oplevelser og Livets Små Øjeblikke

Hjemmeskole, nu med hele 3 elever

I dag har Lotus sin veninde med hjemme for at have lidt afveksling i hverdagen. Teenageren sidder på sit værelse – så der ikke er for meget uro i stuen. Det har nu været hyggeligt nok at sidde og lytte til tøserne og hvordan de griber opgaverne an. Har fået hørt lidt eventyr i baggrunden – virkelig hyggeligt. Lotus har i hvert fald været super glad for at have veninden med hjemme. Der er blevet grinet og fniset en del.

En sød “nabo”

Vores søde “nabo” kom med lidt mere tøj i dag til mindstemanden. Det var bare så sødt af hende, at komme forbi med det i dag. Dejligt lille afbræk.

René startede dagen ved tandlægen og et visit hos hans søn, mens Lotus og jeg gik i gang med arbejde og skole. René har haft fri i dag og taget lidt til hånde derhjemme. Hyggeligt at have ham vimsende rundt omkring mig, mens jeg arbejder. Ældste arvingen tog op til sin veninde for at være. Lotus er så efter skole kommet ud til sin veninde og være. Så sker der også lidt for hende i disse tider.

Ellers sker der ikke så meget her. Arbejde og skole. Skole og arbejde. Men sådan var det jo også nærmest før. Dog vil jeg sige, at jeg nyder ikke at skulle smøre madpakker og lave lektier om aftenen. Lektierne er nemlig lavet i løbet af dagen, så vi kan holde aftenerne fri.

Sneen er ved at forsvinde. Ungernes iglo har desværre lidt overlast. Den kunne ikke mere. Men den har dæleme også holdt godt og de har fået leget en del deri. Der har regnet i dag og været lidt gråt og trist. Men ud og gå – det har vi været, med hundene, Lotus og jeg. Og også for at få luftet hovederne og for at der sker lidt. Nyder vores gåture. Det giver fornyet energi.

Filmen Druk

Her til aften har vi set filmen Druk. Den nye danske film som har fået rigtig gode anmeldelser. Tjae.. Ok underholdning, men nok ikke en film jeg vil se igen. Men glad nok for at have set den. Var nok lidt skuffet over handlingen. Havde nok håbet på den var sjovere end tragisk. Men vi havde en hyggelig aften sammen med Mads. Vi startede med Raclette og hygge ved bordet, og efterfølgende snolder og film. Som altid en rigtig hyggelig aften.

Ungerne har været ude og blive luftet lidt på kælkene og sikke et dejligt vejr, der var i dag.

Og vi var en tur på visit hos Helle og Kristian på hesteryg. Skøn tur. Fønne er blevet rigtig glad for at ride. Og Bimmer er bare så sød og tolle overfor Fønne ❤️