Hverdagens Eventyr:

Personlig Blog om Alt og Intet – Tanker, Oplevelser og Livets Små Øjeblikke

FRIDAYNITE i Brønderslev

Fredag aften kørte jeg bonusdatteren, Lotus og hendes veninde ned til FridayNite i Brønderslev hallerne. Genialt koncept. Det koster 50 kr at komme ind og så kan de ellers boltre sig løs i flere timer dernede og prøve en masse ting. Det er for børn i 2. til 7. klasse.

Da vi fik fri fra job tog jeg alle pigerne med ned i byen for at kigge på sommerjakker og sandaler/sko. Lotus fandt en masse hun kunne bruge og de andre fik kigget lidt. Jeg fik også nye sandaler og nye store solbriller. Jah…
Aftenen gik med at grille og hygge ved bålet. Jeg var chauffør for pigerne, så jeg måtte nøjes med en enkelt fyraftensøl om eftermiddagen. Men det var stadig hyggeligt at sidde og nyde bålet og lave lidt snobrød. Vores venner fra Asaa kiggede også forbi til en enkelt hen af aftenen. Perfekt fredag aften!

Det går også godt med vores lille hamsterflok – og under opsyn kan de sagtens komme ud og “lege sammen”. Ungerne hygger sig helt vildt med dem.

Bedsteforældredag i børnehaven

I dag var der bedsteforældredag i Fønnes børnehaven og mormor og morfar var så søde at kigge forbi og besøge ham. De har fået kartoflter med hjem som vi kan sætte ud i vores bed og ellers blev alt testet sammen med morfar – som her hvor de prøver den vilde rutchebane i børnehaven. Dejlige billeder at modtage. Og dejligt de havde tid og lyst til at gøre en lille dreng glad. Han har haft den bedste dag.

Det er altså lidt vildt

Endelig er jeg flyttet over til Nykredit og flyttet fra Sparekassen Vendsyssel bank. Nyt hævekort, nye kontier og fællesøkonomi. Testamente, Samejeaftale og Skøde er næsten på plads. Læste det hele igennem i går og gav grønt lys til at sætte det hele i værk. Det er bare skønt at kunne vinge de punkter af og bare se fremad. Så mangler vi bare at underskrive skødet ved notaren her snart.
Vi mangler dog lige den godkendelse på vores byggetilladelse til vores lille haveshelter. Vi nærmer os 40 dage nu som der står det max må tage for sådan en byggesag – det er spændende og en smule frusterende at gå og vente.

Velkommen til endnu et lille familiemedlem

Var i Aalborg og hente denne lille søde dværghamster i går til Lotus. Daisy hedder hun. Hun er også bare sød og der fulgte utroligt meget udstyr med til hende også. Hun er virkelig tam og meget kontaktsøgende. Nu har alle tre piger hvert deres hamster og de har store planer om at bygge legeplads og forhindringsbaner til dem. Sjovt var det i går aftes da de to små hamstre hjulede rundt i deres bolde i stuen. Shit det gik stærkt. Dem skal pigerne nok få stor glæde af.

Aftenen gik med at hente hamster og klargøre bure til Daisy og Jack – de har virkelig fået det godt og ser ud til de elsker deres nye boliger og madmennesker.

Vi fik også gået en lille tur med Keld og så fik vi set lidt serier. Dejlig onsdag aften. Og glade unger. Det er noget der dur!

Nyt familiemedlem igen på Jerslevvej

Valgte at overraske bonusdatteren i dag da hun kom hjem fra sin mor, med at køre til Nørresundby efter en ny lille ven til hende, og overaske hende da hun kom hjem. Et lille overnuttet dværghamster. Hun anede intet om det og blev virkelig overrasket og så glad. Hun har kraftig forstuvet hendes fod og humper rundt på krykker pt, så det var bare dejligt at se hende så glad og lige glemme smerterne for en stund. Hun har i lang tid snakket om hun så gerne ville have et lille hamster og så poppede han op i dag og vi slog til. Der fulgte utroligt meget flot og godt udstyr med og man kunne straks mærke at han havde haft det som blommen i et æg der hvor han boede. Dejligt. Og er meget beæret over vi måtte give ham et nyt hjem. Han er blevet omdøbt til Jack, efter bonusdatterens ønske. Nu skal vi bare have fundet nyt og større bur til ham da vi byttede buret han var i over til vores guldhamster – Kalle. Og så skal vi have fundet en ny lille ven til Lotus – så har alle pigerne hvert deres lille hamster. Det er simpelthen så hyggeligt.