I lørdags fik vi jo vores nye hund, Dorte, som vi har overtaget som omplaceringshund. Vi har været ‚på‛ næsten i døgndrift lige siden. At få en ny hund ind i flokken kræver en del, og vi har selvfølgelig selv valgt at tage denne udfordring op.
For Dorte er det ikke bare en ny begyndelse for hende, men også for os som familie. I starten var det tydeligt, at hun var meget sky og forsigtig, og hun skal langsomt lære at stole på os og finde sig til rette i vores hjem. Her til morgen var den første morgen, hvor hun kunne gå rundt i huset sammen med vores hanhund, Jan, uden udfald – det var et stort skridt fremad. Jan har altid haft en stærk tro på, at han er den, der bestemmer, men denne morgen kunne de to endelig bevæge sig rundt, roligt og uden de store konflikter.
Dorte er stadig meget sky, men hver dag ser vi små tegn på fremskridt. Det er fantastisk at se hende logre med halen, når hun ser John og mig – en kærlig gestus, der viser, at hun begynder at føle sig tryg. Hun har også sin helt egen personlighed, og selvom hun er meget knyttet til John, er det helt i orden. Jeg har min egen dreng, Jan. Dorte er dog tydeligt „far-pige‟, og jeg elsker at se hende finde sin egen tryghed i Johns selskab.
Keld, vores anden hund, er noget mere afslappet og har hurtigt fundet sig til rette med den nye dynamik. Han er mere „all over the place‟, som vi siger, men han er så god til at acceptere nye situationer og skabe harmoni i flokken. Det er tydeligt, at han er en hund, der tager tingene, som de kommer – og hans venlige natur har været en stor hjælp for Dorte, der stadig er lidt nervøs.
Det er kun blevet en uge, men det føles som om, vi har været igennem en hel del sammen. At åbne vores hjem og vores hjerter for en hund, der har haft en svær start på livet, kræver tid, tålmodighed og forståelse. Men det er helt klart det værd. Vi ser allerede de små, men vigtige fremskridt, og vi glæder os til at se Dorte udvikle sig og blive en endnu mere integreret del af vores familie.
Vi er taknemmelige for, at Dorte har valgt os, og vi ser frem til at se, hvordan hun vil blomstre i sit nye hjem. Det er ikke altid let, men det er helt sikkert en oplevelse, der beriger os alle – både tobenede og firbenede.
Tak fordi du læste med på vores rejse med Dorte. Vi håber, at vi kan fortsætte med at dele hendes fremskridt, og måske kan hendes historie inspirere andre til at åbne deres hjerter for en hund i nød. Det er en gave ❤️🐾