I dag har Lotus og mor været i mødregruppe med dem fra jordemoderen. Rigtig hyggeligt og sjovt at se de andres små pus. Vi var 4 der gerne ville mødes igen og holde kontakten og har aftalt at mødes den 26. maj igen.
Jeg skal hente Chili i dag da John lige skal inden om et værksted i Frederikshavn og bestille tid til Puntoen som skal til syn hurtigst muligt.
Ellers har jeg været igang med at gøre hestetraileren klar til afgang i aften. Har fået styr på alt ridegrejet og pakket det deri. Skal til Thorup og træne sammen med Rebecca og Enya. Det bliver rigtig godt og en prøvelse – for John skal være alene med Lotus for første gang. Håber det går – for vi har heldags-kvadrille-træning her på fredag. Så vi vil lige se hvordan i aften kommer til at gå. John tager med til træning sammen med Lotus og så må jeg amme når der er pause og ellers må hun få flasken. Vi har smugtrænet lidt her de sidse par dage og igår tog hun endelig flasken og suttede løs. SÅ KRYDSER FINGRE for det kommer til at gå godt i aften.
Noget andet er at Jens har rykket det meste af sin man af igen! Han fik sin allergisprøjte for sent. Øv! Der er ikke meget hår tilbage. Var helt grædefærdig da jeg så det i dag. Øv altså!