Torsdag aften var dagen, hvor jeg skulle gense min ældre storesøster – Anette. Vi mødtes på Jerslev Kro, hvor vi fik en kop kaffe og lidt småkager. Ungerne legede rundt, og var lidt utålmodige – men det gik. Anettes biologiske far kom også og gjorde os selvskab. Han bor nemlig i Jerslev – så det var jo nemt og bekvemt. Vi fik en god snak og jeg fik svaret på en masse spørgsmål om hvordan min mor var dengang og hvorfor hun havde bortattopteret Anette for 43 år siden. Historien var lang, men synes ikke den skal ud her på nettet. Men vigtigst er, at Anette har haft et godt liv med hendes mor og far og vi har fundet hinanden nu. Elsker, at jeg har fået en storesøster mere og er blevet moster til to skønne drenge derovre på Sjælland.
Efter kaffen tog jeg Anette med hjem til os, hvor jeg havde lavet noget aftensmad, som John bare lige skulle opvarme. Nemt, nemt, nemt.
Efter aftensmaden tog vi op til min anden søster, Annika, hvor min far også kom. Det var sådan en god aften og vi fik set hinandens barndomsbilleder og snakket om mor og det hele. Behøver jeg at sige jeg var træt, da jeg havde sat Anette af på kroen igen. Alle de indtryk – jeg havde svært ved at fordøje dem, og lå vågen den halve nat.
Glæder mig allerede til at se min søster igen og næste gang tager vi til Sjælland med campingvognen og bliver der nogle dage!! Ja, vi gør så!