Blev lokket med ind til Hjallerup Maskinforretning (deres rideafdeling) og fik købt en skriggrøn grime til Henning. Så må vi se hvor længe den holder. Lotus havde selvfølgelig en af de dage, hvor hun sov rigtig længe her til formiddag – og jeg stressede helt vildt over det, for vi havde jo en aftale med Mette ved 11-tiden. Et par minutter i 11 kunne vi køre fra Nørvang og mødtes med Mette og Merle udenfor butikken. Mette fik købt den sødeste lille grime til Bellis. Tænk, at de kan være så små!? Vi mødte også lige Sanne som vi fik en god snak med. Bagefter tog vi ind til Hjallerup – Superbest og fik handlet ind. Jeg skulle kun have smør og blandet salat – og så var jeg på farten igen og overlod Mette alene til hendes madplan. he he. Hun kommer i aften og henter mig – når vi skal til ZUMBA! Det bliver godt!
Vi modtog også regningen fra Dr.lund Tvcenter i går! Ja, hvad skal jeg sige. Dyr omgang – for så lidt! Jo, fik da et kabel – men det er da vist også blevet betalt for nu. 525,- skulle vi af med for tilkald og kig på parabolen – der alligevel ikke blev lavet – det skulle vi selv ordne. Hmm. Men nu er den blevet betalt og så håber vi ikke vi får brug for “hjælp” en anden gang.
Nu vil jeg lige kigge lidt mere på en grafisk opgave jeg har fået. Dejligt, at være i gang igen!