I går aftes kom ejendomsmægleren og ja – må sige jeg tror jeg har ramt rigtigt der. Det vidste jeg sådan set allerede da vi talte i telefon fredag aften, hvor vi kom ind på hinanden på en lidt sjov og halvpinlig måde – til stor morskab for selskabet hjemme hos mig. Han var helt nede på jorden og vidste hvad han havde med at gøre og pris-mæssigt lå vi samme sted. Så det var så godt som det kunne være. Vi har møde igen på torsdag.
Efter aftensmaden kom Winther og datteren hjem til os. Vi fik hørt noget musik og danset en masse “Just Dance” i stuen foran TVet – alle mand. Kæft så sjovt det var og hvor må det have set sjovt ud – udefra. Der blev grinet og svedt til den helt store guldmedalje. Det er så vigtigt at grine og grine hver dag af og med hinanden.