John skulle have været på kursus i dag – men det blev aflyst så han måtte pænt tage hjem igen. Vi tog derefter sammen ud for at handle ind til mad resten af ugen. Derefter tog vi et smut ud til Ikea i Aalborg. Det skulle jo lige indvies med svenske kødboller og til dessert et stort stykke æblekage med cremefraise og kaffe. Guffe guf! Hvor var det blevet fint derude og hvor var det stort! Der var fyldt af mennesker overalt, men stadig god plads til at gå rundt og kigge. Vi fik købt en lille bamse til Chili, en wok og et tæppe til sofaen. Ikke det helt store – men, så kan vi jo altid køre derud igen snart. God undskyldning. Det var i hvert fald en hyggelig dag derude og vi nød bare at være os to alene for en gangs skyld. Chili var jo i dagpleje.
Da vi kom hjem fik jeg flyttet om i soveværelset og ryddet op i tøj osv. Der skal jo se ordentligt ud til bebser kommer. H*n skal jo sove inde hos os til at starte med. Vi er også ved at måle lidt op til lidt projekter i soveværelset. Vi vil gerne have lavet noget klædeskabshalløj/tøjopbevaring og måske et lille hjørne-kontor til min Mac og bærbar.