Sikke som vi har hygget os to tøser i dag. Vi tog først i T-hansen og fik købt det jeg manglede til Mondeoen. Antennen var knækket helt – helt nede i beslaget så måtte købe en hel, istedet for kun en “pisk”. Øv! Men heldigvis var det ikke så dyrt, som jeg frygtede. Jeg købte noget voks med farve i og en “læbestift” til de dybe ridser. Og Juhuuuu, det virker overraskende godt! Jeg er yderst tilfreds! God og billig løsning, når man ikke lige har råd til at male hele bilen om! Nu har jeg bare lige forsøgt mig over et lille område – men glæder mig til regnen holder op – så skal bilen få hele turen! Ih, så fin den bliver! Antenne bliver først sat på i weekenden – det er et lidt mere omfattende projekt – åbentbart!
Chili fik vekslet alle sine mønter i banken og vi begav os imod legetøjsbutikken. Hun valgte at få 3 smølfer (som hun er begyndt at samle på) og en strikket kjole (næsten mangen til én jeg også selv har). Synes det var nogle gode ting hun valgte. Vi sluttede turen af på Mc Donalds. Chili var i rigtig godt humør – og jeg tror hun virkelig nød det bare var hende og jeg. Alene! Super at Lotus er i dagpleje og vi kan tage sådan en mor-datter-tur en gang imellem.
Jeg er noget bekymret for Jens. Det ser ikke for godt ud med den hov. Jeg har fået en masse råd fra dyrlægen, hentet ting og sager som hoven skal smørres i, et utal af gange hver dag. Hoven skal vaskes og jeg ved ikke hvad. Men jeg gør det virkelig gerne. Bare ikke nemt, at gøre det alene. Men det skal bare gøres – uanset for kavt det er.