Ungerne holdte fri i går og det udnyttede vi fuldt ud. Sov længe og pakkede tasken og tog i Svømmeren i Nørresundby. Vi var der i 2 timer og prøvede den store rutchebane flere gange. Chili tog den endda helt alene. Hun var SÅ stolt og det var mor her også. Havde godt nok ikke troet hun turde – men det gjorde hun. Lotus kørte med mig ned og skreg af grin alle gangene. Det var en god tur i svømmehallen. Efterfølgende tog vi på Mc D, hvor vi havde en lidt spøjs situation. Det var lige ved middagstid og en del teknisk skole elever havde fået samme ide. Køen var mega lang. Jeg stod og kaldte på Lotus, fordi hun ville rende ud af døren hele tiden. En ung fyr skulle lige kommentere det: “Ja, så kommer der nok en hund rendende lige om lidt – ha ha ha” – Jeg gik op bagved ham og sagde: “Hvis jeg råber idiot, kommer du så rendende? – Ha aha ha HA”. Der blev ikke sagt noget. Han og hans ven kiggede bare i jorden. Der gik et øjeblik og så gik de ud af køen og ud af Mc D – uden at bestille noget! HA møgunger! Ej seriøst. Jeg er ligeglad med at folk ikke bryder sig om mine ungers navn, men derfor behøver de ikke moppe med det lige foran dem. Nå, men håber de blev flove og tænker lidt over det en anden gang i hvert fald. hehe.
Vi tog også en tur i Kvickly. Jeg havde lovet Chili og Lotus en lille ting. Chili valgte en Ariel barbie og Lotus ville gerne have en ny dukkelise. Så det var så tilfredse da vi kørte hjemover. En god dag var ved at være slut.
Vi fik også købt deres julekalendere. De valgte dem selv – derved det lidt spøjse valg. he he.. Chili valgte en prinsessekalender og Lotus valgte en Hello Kitty kalender.
Mette inviterede på aftenkaffe og jeg smuttede derover et par timer. Det var rigtig hyggeligt, som altid.
Jeg fik også trukket min mørke hårfarve ud her til morgen. Kald mig Ginger-Gitte!
I aften skal Mette og jeg i biografen. Vi skal ind og se Sover Dolly På Ryggen. Jeg glæder mig!!!!