I går var en stor dag for min 8-årige søn! Han har længe ønsket sig et hul i øret, og i går tog han endelig skridtet. Jeg har aldrig set ham så beslutsom og samtidig så rolig, da han satte sig i stolen, klar til at få det lavet. Jeg var simpelthen så stolt af ham – han var så sej!
Der var ikke noget drama, som man måske kunne forvente fra en 8-årig. Han sagde hurtigt „av‟, men det var det. Han var hurtigt videre og kiggede stolt på mig med et glimt i øjet og et smil, der sagde, at han var klar til at rocke det nye look. Og hold op, hvor ser han sej ud med sit hul i venstre øre! Han var en lille superhelt, og jeg er så glad for, at jeg kunne være med til at opleve det sammen med ham.
Jeg må indrømme, at jeg også havde min egen lille oplevelse i går. Jeg skulle nemlig til Nerveklikken i Aalborg for at få lavet en forundersøgelse af mit håndled, som har været lidt stramt og ømt på det sidste. Det var en lidt speciel oplevelse! Jeg fik små stød, der blev sendt gennem min arm og ned i fingrene – det hele spjættede, og jeg følte mig som en levende elektrisk ledning. Det var både underligt og lidt komisk, men samtidig ret så underligt. Får svar på undersøgelse her om en uges tid.
Jeg var glad for, at jeg nåede hjem i god tid. Jeg glæder mig til at se ham rocke sit nye look fremover!