Ja, nu er de sørme til salg igen, de skide krækker 
Min gode veninde ringede og sagde mine heste var ude (hendes veninde var kørt forbi og set de var ude). Så mig afsted. Ud over den dybe sne hvor jeg fik fat i Jens. De to andre stod ude på den anden side af hegnet. Jeg tog Jens med ned for at vælte det sidste af hegnet, så de kunne rende ind igen. Men, Jens tog det åbentbart som en invitation til at rende fra mig og hen over hegnet! Den blødning! Afsted det gik ned mod Ørum og hende den fede i røven på dem!
Fik fat på John og bedte ham om at komme hjem og hjælpe. Fik fat på en
anden nabo til at hjælpe med at holde biler, busser og sneplove væk. De rendte så over til Arne og Birthe, vores naboer. Der stod de så og snakkede med deres Fjordheste. Jeg var så heldig at kunne få fat på Jens. Havde dog håbet de andre fuldte efter. Men, næææh nej! Nå men hjem det gik med Jens først.. Så tilbage efter Henning, som var helt vildt hingstet af de to lækre fjordhestehopper.. Tilbage igen… og fik fat i Brutus som naboen havde fået fat i med foder som lokkemad. Og hjem med ham. Så kom John hjem! 
Nå, men der skete heldigvis ikke noget. Ingen kom til skade. Men, naboen kunne godt se jeg ikke havde det så godt. Efter at have sundet mig lidt tog vi alle tre ned til Arne og Birthe med “Undskylds-Øl” og det endte jo med at blive helt hyggeligt med kaffe og kage og en masse sladder og mit blodtryk fik lov at blive normalt igen.
Sidder nu og er totalt smadret. Ikke så smart at lege hestefanger med bækkenløsning. Men, hvis det her ikke kunne sætte fødslen igang, så tror jeg sq det ender med at jeg også går tiden ud denne gang, og endda over 
Vi fik så også i samme omgang meldt os til fællesspisning i Forsamlingshuset da vi var nede ved Birthe og Arne. Det glæder vi os rigtig meget til.