Vores gode bekendte inde i byen har fået en lille dreng mere. Stort tillykke til jer. Og held og lykke med det hele
Man skal huske alle de ting, man kan glæde sig over. Jeg vælger i dag at glæde mig over to søde smser jeg lige modtog fra to veninder. At Lisbeth og René har fået en velskabt bette dreng. Glæder mig over en invitation til Disney-hygge med unger og børn i morgen aften ved et hold nye venner og en dejlig Sankt Hans aften på lørdag! Og jeg glæder mig over den lille hyggetrold (Malthe), der ligger og sover så sødt i sin lift her ved siden af mig. Og jeg glæder mig til at hente ungerne og give dem det største knus i verden. Jeg vælger at glæde mig over de nye bekendtskaber vi har fået siden vi flyttede herud. Håber og tror de bliver venner for livet!
Man kan så nemt komme til at sidde og se sort på alting. Jeg kunne nemt, med alle de undersøgelser og ting hængende over hovedet. Vælger i stedet at smile til verden og håber på den smiler igen. Dog var jeg noget nede over situationen i går og alt den ballade der var i går og i dag. Det skal lige rystes af. Er glad for vi havde to gode venner, at dele det med og gad høre på os i går.