Okay, folkens, lad mig lige tage jer med tilbage til noget, der virkelig fik mig til at smile: en tur til Fosdalen – en tur som John havde planlagt som en overraskelse. Og ja, det var på vores allerførste date, at vi gik derop. Jeg husker det som var det i går: den der nervøse stemning, uvisheden, om vi ville komme godt overens eller om alt bare ville være akavet (jeg mener, det er jo første date, ikke?). Men lad mig fortælle jer, det endte med at være en fantastisk dag. Og nu, et par år senere, skulle vi tilbage.
John, som er en mester i at overaske, havde sørget for alt. Madpakke? Check. Noget at drikke? Check. Det hele var pakket ind i en lille rygsæk, og det eneste, han skulle gøre, var at overraske mig med en spontan udflugt til Fosdalen. Jeg var lidt nervøs for mit knæ, som stadig driller en smule, men John forsikrede mig om, at vi skulle tage det i et roligt tempo. Og heldigvis – jeg klarede det. Ikke bare det – vi klarede turen hurtigere og bedre end første gang, vi var afsted. Ja, vi er simpelthen blevet mere erfarne og stærkere sammen!
Og for at være helt ærlig, så er naturen i Fosdalen stadig lige så smuk som første gang. De stejle stier, de åbne vidder, de flotte træer – alt sammen er lige så betagende som den første gang, jeg så det.
Det er vildt at tænke på, hvor meget der er ændret siden den første tur. Ikke kun fordi vi er blevet bedre til at gå op ad bakker (haha), men fordi vi er vokset som par, og den tid, vi tilbringer sammen, betyder bare mere og mere. Jeg er så glad for, at vi tog den tur første gang, og endnu gladere for, at vi tog den igen.
Så tak til John for endnu en uforglemmelig oplevelse. Jeg glæder mig allerede til næste tur – og hvem ved, måske finder han på noget endnu skønnere! …