Fødselsdagsfest!

Chili stod op til gaver: En trampolin og to søde marsvin – Ole og Gustav! Dejlig start på dagen. Hun har godt nok først rigtigt fødselsdag her på søndag – men der får hun jo besøg af familien og venner – og får sikkert mange gaver der også. Så vi tænkte vi lige ville dele gaverne ud over flere dage, så hun bedre kan nyde dem.
Vi fik sat trampolinen op i går aftes, med hjælp fra Svend Aage. Han hjalp også lige med at prøvesmage bollerne til i dag. De blev godkendt. Og vi voksne skulle også lige teste trampolinen. Svend Aage turde dog ikke – af frygt for at få skæld ud derhjemme. He he. Ja, ja – så siger vi det bette Aage smiley
Vi er netop lige kommet hjem fra fødselsdagsfest i børnehaven. Hold da op de unger kan tage fra. 100 pølsehorn og 40 boller forsvandt på 10 minutter! Chili har selv pyntet bollerne…

23 unger og 4 voksne var vi! Jeg er i chok! Godteposerne var et kæmpe hit også. Chili hjalp selv med bordopdækningen, som var i Rapunzel tema hele vejen igennem. Ungerne synes det var vældig skægt at når de skulle have ketchup, så galt det om at ramme Rapunzel lige i ansigtet. Det fik vi mange gode grin over.
Chili var så stolt over hun selv skulle vælge hvor alle børnene skulle sidde og valgte selvfølgelig at hendes to bedste veninder: Julie og Stine skulle sidde siden af hende. Hun fik en flot hjemmelavet malebog af Børnehaven. Den er hun virkelig glad for. Den er fyldt af hendes ynglings-prinsesser – som hun selv siger.

Nu sidder vi lige og lader lidt op til vi skal hente ungerne i eftermiddag. De glæder sig og det gør vi også. Vi må hellere også få gemt posterne og skatten, inden de kommer hjem.

Leave a Reply

Skriv et svar