Havde en rigtig hyggelig aften nede I Ørum Forsamlingshus til fællesspisning i går aftes. Tror også Chili hyggede sig, selvom der ikke denne gang var nogen at lege med. Heldigvis var der et yngere par der gad lege lidt med hende og det synes hun var et hit.
I dag har Chili og jeg bare hygget. Vi var lige en tur i Brønderslev efter lidt småting og så var vi lige et smut forbi Mormor på kirkegården. Det var næsten ikke til at komme til. Så jeg måtte næsten kravle hen over graven for at ligge blomsterne på gravstedet. Må have set sjovt ud. Chili blev dog noget ked af det derude. Hun kunne ikke helt lide at mormor lå under alt det sne og begyndte at græde og bad mig om at grave hende fri Så det var ikke en så god tur derude. Jeg prøvede selvfølgelig at forklare hende at mormor havde det godt nu osv. Det hjalp lidt på Chilis humør at hun fik lov at få en Chokoladebolle, så den guffede hun på vej hjem i bilen.