Mette og Lasse mødtes med os her på Nørvang og så kørte vi i samlet flok mod Bjergby. Vi skulle en tur op i Elverhøj, som min far har snakket så meget om. Mette opdagede dog at naboens heste var rendt ud, så dem ville vi lige indfange først. Det gik forholdsvis nemt og naboerne var meget taknemmelige for vi havde taget dem ind i stalden i sikkerhed.
Det var hyggeligt at være oppe og se Elverhøj. Absolut et besøg værd for ungerne. Der var både julemand (der delte slik ud) og julestue og lidt mekaniske dyr at kigge på. Vi gik i julestuen og fik lidt gløgg og nogle æbleskiver at hygge på inden vi skulle ud og finde vores træ.
Træerne var dog noget dyre deroppe. 395,- kom vi af med for et træ. Et flot træ – ja, men dyrt. Men bestemt en del af oplevelsen – så gør det ikke så meget.
Ungerne morede sig meget med at kravle ind i netmaskinen…
Så fangede vi ham Morten!
Familien-Warming havde deres søde lille Emma med også. Chili er helt skud i den lille hund.
Merle og Lotus var barnepige på lille Emma på turen…
Vi endte med at have sneboldkamp og vaskere på parkeringspladsen alle mand! John rullede mig i sneen og jeg fik væltet Mette, der også træk mig med i faldet. Sikke vi så ud og NØJ hvor blev vi våde. he he. Men sjovt var det! Vi har det altid så sjovt sammen når vi er på tur – man ved aldrig hvad vi kan finde på af narrestreger! Tak for en DEJLIG dag venner!