Ikke så sjovt at være tvangsindlagt herhjemme i sengen med en ordentlig omgang svimmelhed efterfulgt af grim kvalme/opkast. Det føles som om man er køresyg konstant. Pænt ubehageligt, skal jeg hilse at sige. Dog vil jeg sige jeg har det bedre i dag, men det er langt fra ovre. Jeg var en tur ved lægen i dag. John kørte mig. Jeg kunne ikke selv køre, desværre. Lægens dom var en virus i balance-nerven eller det man kalder løse øresten?!? Ja, man er vel lige til en aflivning! Der er ikke noget at gøre ved de to ting andet end at håbe det hurtigst muligt går i sig selv igen. Jeg døjer så med utroligt meget væskemangel, men det er så min egen skyld – jeg har overhovedet ikke haft lyst til at spise eller drikke noget her i ugen og det er så resulteret i voldsom væskemangel og en grim hovedpine oveni hatten. Jamen, er det ikke fantastisk. Pillerne tager ikke hovedpinen – så nu er jeg tvangsindlagt med to store kander saft, jeg skal have drukket inden i aften.
Vi havde ellers en masse hyggelige planer for weekenden, men vi har valgt at aflyse, når jeg nu har det sådan her + jeg gerne vil være klar til job på mandag. Folk kommer godt nok med skrækhistorier om at det der virus kan trække ud i langdrag – det håber jeg ikke, for det er da ikke til at leve med. Så vores weekend, bliver en stille en af slagsen i mit eget tempo. Jeg må lave det jeg synes jeg kan holde til…
God weekend når i alle kommer så langt!