Vi endte i Aalborg Storcenter – og hvor var det godt. Der var Cirkus derude, til stor begejstring for Chili! Der var især et hundeshow, hun var helt vild med. Sad og klappede på livet løs. Lotus havde mere travlt med at rykke i dem, der stod ved siden af hende og charme alle dem, som gad kigge på hende. Dejlige tøs!
Vi fik købt lidt tøj til Chili. Hun trængte virkelig til nyt tøj, undertøj og strømpebukser. Nu kan lille Lotus arve Chilis det gamle. Smart og dejlig billigt! Vi fandt også den gule hårspray til fastelavn. Virkelig godt! Så nu skulle der gerne være styr på Chilis Outfit til fastelavn. Mangler den blå farve, men den skulle gerne komme med posten i morgen.
Vi sluttede turen af i centret med kaffe og kage. Begge unger faldte i søvn på vej hjem i bilen. Det var også en lang dag for de små. Vi ankom kl. 10 og kørte derude fra ved en 14-tiden. Ikke så sært de var godt trætte.
Vi glæder os til i morgen. Der står den på biograf-tur med Mette og Morten. De “unge” fædre passer de små imens. Ih, hvor jeg glæder mig!