Lotus 8 år

Lørdag blev vores lille tussemor 8 år. Hun blev vækket med flag, sang og gaver samt et lækkert morgenbord med alle livretterne.
Lørdagen gik med lidt praktisk og forberedning til den store fødselsdag hun skulle holde i går søndag. Og om aftenen havde Lotus bestemt vi skulle på Mc Donalds i Nørresundby – så det kom vi. Af os fik hun et fedt løbehjul, der kan lave gnister, når hun bremser, playmobil og noget Kinectic Sand. Så hun var bare så glad. Det var ting, hun havde ønsket sig.

Søndag kom hele familien og fejrede Lotus. Hun fik en masse lækkert rideudstyr, Playmobil, cykelsæde til sin dukke og penge så hun kan købe de rullesko, hun gerne vil have. Hun var ikke til at skyde igennem. Vejret var dejligt og vi kunne side ude senere på eftermiddagen og nyde solen, der varmede så dejligt. Børnene legede rundt i haven. Et hit var det især med de to trampoliner.

Lotus 7 år

I kan tro Lotus blev fejret i år med maner! Fredag, på hendes rigtige fødselsdag, startede vi med morgensang, boller og gaver. I skolen delte hun slikkepinde og små hariboposer ud til sin klasse. Da hun kom hjem fra skole smuttede vi til Aalborg i Toys’R’us – efter Lotus’ eget ønske! Vi havde aftalt hun selv skulle ud og vælge sin fødselsdagsgave fra os af og så kunne man jo også lige afprøve alle deres trampoliner, nu man lige var derude.

Derefter gik turen til Hjallerup. Lotus ville på Alanya og spise pizza til aftensmad – så det gjorde vi. Det var også første gang lille Phoenix var ude og spise. Så hyggeligt!
Lørdag stod den på den helt store fødselsdagsfest! Lotus’ klasse kom til middag og var der hele eftermiddagen. Vi valgte at fejre hendes fødselsdag i Oasen, da de er
i Lotus’ klasse og der er en masse at lege med nede i Oasen og masser af plads! Det gik så fint og de fik guffet en masse pizzasnegle og pølsehorn. Chili legede påskeharen og delte påskeæg og slikposer ud, da de fandt hende gemt et sted i Oasen. Det var et hit!

Om aftenen indtog vores familie Oasen og vi fik fejret Lotus atter engang. Det var bare sådan en hyggelig aften. Lotus havde bestemt menuen: Lasagne med “børnesalat” og flutes til. Det var nemt og ligetil! Men smagte jo som altid godt. Lotus blev bare lidt træt, meget hurtigt – og gik kold under bordet inden gæsterne tog hjem lørdag aften. Det var heller ikke noget at sige til – med sådan et program! he he.
Det var så overvældende med alle de fine ting, Lotus fik i fødselsdagsgave. Hun er så glad for alle sine gaver.

Ved børnelægen med Lotus

I dag har Lotus været ved endnu en undersøgelse ang. hendes tisseri. Det går heldigvis den rigtige vej. Lotus har for 4. gang i træk haft tørre bleer om natten. Ja, nu begynder jeg at tro på det. Vi fortsætter hendes piller indtil sommerferien, hvor vi igen skal ned til en samtale. Kan være dosis skal sættes op, men nu må vi se. Det går i hvert fald den rigtige vej.

Lotus og jeg besluttede os for at købe rundstykker og kage og så besøge AG og FP og lige ligge en plan for de næste par dage, nu hvor baby er på trapperne og jeg har fået tid til igangsættelse.

Lotus til behandling med frekvenslys

Lotus var jo ude hos Aalborg Sundhedsklinik i går for at få en behandling med Nogier’s frekvenslys, som er ideel til børn og andre, der ikke er glade for at blive stukket med nåle. Jeg må indrømme jeg var lidt skeptisk – men havde taget ja-hatten på! Og må sige Birgit overraskede mig! Positivt! Ved at stille Lotus en masse spørgsmål i øst og vest, og måle hendes puls + samtidigt lyse hende med frekvenslys – vidste hun en hel masse om Lotus – uden vi havde fortalt hende noget om hvad Lotus døjer med! Hun kunne fortælle at Lotus var svær at få op om morgenen, hun var urolig og ukoncentret og hendes urohed sad i venstre side – i kæben. Hun spænder og har derved skæv holdning i hele venstre side og derved en masse uro i kroppen. Og sandt nok. Lotus var skæv?!? Det havde vi da aldrig lagt mærke til og uden Lotus hørte hvad vi hviskede om, satte hun en magnet-ting på hendes venstre tinding og bad Lotus gå frem og tilbage. Nu var hun ikke skæv i skuderen mere?! Ja, jeg ved snart ikke – men jeg blev overbevist. Det var virkelig noget hokuspokus – men det virker åbenbart. Lotus blev så rolig under timen. Ja, hun faldt næsten i søvn mens Birgit gav hende lys-behandling. Det var sjovt at følge. Vi skal har fået en tid mere her i starten af marts. Hun regner med Lotus skal have 3-4 gange og så skulle hun gerne være af med alle hendes ting. Lotus var også så dejligt afslappet efter behandlingen og resten af aftnen. Noget godt havde den behandling da gjort hende. he he..

Du kan læse mere om det her: http://aalborg-sundhedsklinik.dk

Akupunktur

I dag skal vi prøve noget nyt med Lotus. Vi skal til akupunktur med hende! Nu tænker i nok en masse med nåle og sådan noget. Det er også rigtigt nok. Men hende vi skal ud til har også en metode uden nåle, men i stedet med noget lys-halløj. Det bliver spændende og selvom jeg er meget skeptisk – så har jeg taget Ja-hatten på og giver det en chance! Det skulle hjælpe på ufrivillig vandladning, uro i kroppen og koncentrationsbesvær. JO JO, det er jo lige det vi har brug for. Vi er klar!

Lotus fik også ros i dag af sin klasselærer. Det varmede. Hun er ikke så uro og ukoncentreret i skolen efter vi har haft en alvorssnak med hende og hun bliver ikke så let påvirket af de andre i klassen til at lave ting og ballade. Det lyder jo godt. Men det skulle jo også gerne fortsætte og blive ved sådan. Men dejligt, der er fremgang og hun laver hendes lektier så flot og vil det rigtig gerne.