Kategori: Mindstemanden

I dag var der bedsteforældredag i Fønnes dagpleje og mine forældre troppede op og havde en hyggelig dag sammen med ham. Det er jeg glad for, at de tog sig tiden til at komme. Fønne var blevet så glad for at se dem.

Klokken 5.09 for 2 år siden kom lille Phoenix Norman Berg til verdenen efter kun 2 timer på fødegangen i Hjørring. 3840 gram og 54 cm. Fatter ikke hvor tiden er blevet af ???
Det har været en lidt underlig dag. Og lidt trist. Det var hårdt ikke at være der på sin søns fødselsdag og må indrømme der røg nogle tårer ned af kinderne i nat og morges. Kunne ikke sove. Det er squ hårdt at gå igennem. Men kan glæde mig til at fejre ham i morgen i stedet med min familie. I dag fejrede hans far ham sammen med hans familie. Må hellere stoppe dette indlæg. Det gør for ondt at skrive og tænke på, at jeg ikke kunne være der og fejre og kramme min lille dreng i dag.

Sikke en omvæltning og sikke en modtagelse Phoenix fik i morges. Vi mødte ind til en smilende og positiv dagplejemor og Phoenix vadede bare ind og legede med de andre børn. Han havde knapt tid til at sige farvel til sin mor og søskende.

Har fået tilsendt disse billeder og update på hvor godt det går. Har sådan en god mave fornemmelse og ih, hvor det glæder mig, at få et “beskidt” barn hjem fra dagpleje, som samtidigt er godt mættet af positive indtryk og fortællinger om dagen, der er gået.

Her til morgen gik det også fint med at aflevere. I dag ville han dog gerne med ud og vinke farvel med Laila. Det gik så fint. John var også positivt overrasket da han hentede i går og mødte dagplejemor for 1. gang. Endnu bedre var det at vores veninde, Bitten mødte John og læssede to store sække tøj af i Johns bil. Tøjet var til Phoenix. Super dejligt.

Jeg har ellers fået skrevet hele vores historie ned med start i februar 2018 – hvor alle vores problemer startede og til i mandags, hvor vi sagde farvel til den gamle DPer. Men, ja… Nu er det skrevet ned. Det har været rart at få det ud og ned på papir. Og ud af systemet. Det er noget man længe har gået og båret på. Det har ikke været sjovt. Og så må vi se hvad vi gør ved det. Tænker at lade den ligge.
Der var røre nok over vi valgte at skifte dagplejer og folk, der slet ikke er indblandet har følt jeg trådte på dem. Det var bestemt ikke meningen. Der er kun 4 personer i vores historie. 1 fysioterapeut, 1 kommunal dagplejer, 1 dagplejepædagog og 1 privat dagplejer – der kunne komme fra Klokkerholm, Ørum eller Hjallerup. Vi var også ude i Hellum, for lige at stå det fast med syvtommer søm! Det er IKKE ALLE fysser, ALLE kommunale dagplejere og ALLE dagpleje pædagoger eller ALLE private dagplejere i Ørum og Klokkerholm, der skal hænges ud her. Rolig nu Se fremad og glæd jer over at I har fundet lige præcis den dagplejemor, I er glade for. Så kan det da være ligemeget med os og hvad vi tumler med?

Og så husk, vi kan ikke stå inde for hvad vi skriver her og du måske (mis)forstår

Hold nu op, jeg er både vred og ked af det. Som nogle af
jer ved, har vi haft nogle problemer med Phoenix’ nuværende dagplejer og hans forhenværende
fysioterapeut – med nogle udtalelser de hver især er kommet med (det står sort
på hvidt i en rapport vi har fået fingrene i) og der kom nogle trælse gnidninger. Vi fik talt ud om
vores bekymringer og så aftalte vi med kommunen at vi fik dagplejeren på prøve.
Det kom dog så vidt at vi ønskede at flytte dagplejer her i sidste uge.

Drømmescenariet var selvfølgelig en anden kommunal DP i Klokkerholm, men det
var ikke muligt før i februar (hvor vi blev skrevet op) og vi undersøgte de
private ved siden af. Ingen hastværk, men ville lige stikke en finger i jorden.
Det skulle vi så nok ikke have gjort, for de (en bestemt, som vi har haft fat i efterfølgende, at det ikke er ok) gik straks tilbage
til vores nuværende dagplejer (Vi havde taget snakket om et skift med kommunen
og holdte det lidt i stilhed, indtil vi vidste, hvor han kunne komme hen). I
min verden siger man heller ikke et job op, før man har fundet et
nyt! Og vi ønskede ikke at holde flere møder om at
opretholde samarbejdet. Det løb var kørt fra vores side af. Vi havde
truffet vores beslutning og der er ikke noget, der kan gøre det
om. Vores DP tog det desværre ikke ret pænt og jeg er egentlig pænt
skuffet over at den omtalte private dagplejer ikke har nogen form for fortrolighed, når man
henvender sig – selvom det er en lille by.

NÅ men katten var ude af sækken og John tager en snak, da han henter vores
dreng om torsdagen – og jeg vælger at poste det på min væg samme aften på
facebook, at vi skifter dagplejer! SURPRICE! Ja, ikke nogen stor
overraskelse var det jo ikke, netop fordi alle i byen nærmest og DP selv vidste det. Der var
heller ikke den store respons på facebook – netop som jeg egentlig
også regnede med – for det er jo ikke første gang et barn flytter dagplejer og
hvis de ville vide mere, eller ikke allerede vidste hvad vi kæmpede med, så
ville de da spørge os?!? Nogle enkelte har spurgt. Men det faldt ikke i god
jord hos vores DP. Hun er sur over de kom til hende og spurgte hvorfor vi
stopper. Det kan jeg egentlig også godt forstå – og samtidigt forstår jeg
heller ikke hvorfor de/i ikke er kommet til os i stedet? Det er selvfølgelig
altid godt at få to sider af en sag. Men synes bare folk har for travlt. Jeg er
mest irritereret over, at vi netop ønskede at komme så pænt som muligt væk
derfra (selvom vi godt vidste det blev svært) og nu er det hele ødelagt pga. en
dagplejer ikke kunne holde sin mund. Og vi bliver set skævt på pga. vi ønsker
flytte vores dreng. Man skal jo huske på, der er en grund til vi vælger at
flytte ham – det gør man altså ikke for sjovt og vi har trukket den langt – for
langt, hvis i spørger os forældre.

Vi har været utrolig glade for vores dagplejemor til
vores to piger. Der har aldrig været noget at sætte en finger på. Men vi tror
simpelthen ikke kemien har været der mellem vores søn og dagplejer denne gang.
Han har oveni købet lidt udfordringer og det harmonerer altså ikke i en flok på
5, hvor der er to med ekstra behov.

Vi kunne sagtens
skrive en hel masse og kaste med mudder mod vores dagplejer, men det ønsker vi
ikke. Vil i have historien, kan i komme til os. Der er jo som sagt en grund til
vi flytter – men den behøver ikke blive lagt offentligt på nettet.

Vi kan kun glæde os over vi har fået en ny dagplejer og kigge fremad…

Har simpelthen haft den dejligste weekend, længe. Lørdag skulle Lotus til fødselsdag i Allerup og så pakkede Chili og jeg ellers bilen op med grej til vi skulle ud og sove i shelter for natten. Vi endte i Biersted bypark. Dejlig lille perle. Vi ville ellers have været på Gjøl Bjerg, men da vi kom derop, var der optaget af nogle unge fyre, der sad og drak øl og hørte høj musik – så vi listede lige så stille af igen. De næste par sheltere vi kørte til var også optaget. Så da vi nåede til plan D – endte vi i Biersted. Men det gjorde nu ikke noget. Desværre var der byfest og en del banke-banke musik og nogle unge på scootere, der synes vi var vældig spændende at holde øje med. Der faldt dog ro på pladsen hen på de sene timer. Godt vi havde presenninger med til at skærme af og dække for vind og regn.Pigerne havde som altid god fantasi og fandt hurtigt på noget at lave på pladsen. Her øver de show på en scene i parken.
Søndag morgen vågnede vi ved 7-tiden og så begyndte vi stille og roligt at pakke sammen og spise morgenmad. Halv 9 var vi hjemme på Nørvang igen og tog et hurtigt bad, fik smurt madpakker og hentet Isabella. Vi havde nemlig en aftale 9:30 om at hente Isabella og så skulle vi i Leos Legeland i Aalborg. Vi nåede det hele og havde en kanon god dag derude. Lisa og Benjamin troppede også op og der var nogle stykker fra Lotus’ klasse derude. Så var jo ren win-win. Og sørme og Phoenix ikke kan gå nu? Han traver rundt som om han ikke har gjort andet! Mor er så stolt, siger jeg bare.. hehe

https://youtube.com/watch?v=CoYU55gvlPA%3Fecver%3D2Phoenix fik en lille gave pga han har været så dygtig i weekenden. Han fik et “nyt” legehus til gårdspladsen. HAN ELSKER DET!