Dag 24: Hvad end du har lyst til

Den er jo nem i dag. hi hi.

Bitten sendte en sms i går aftes om jeg ville med til Zumba. De havde rykket holdet til 19.30 – FEDT! Så jeg sprang på med det samme. Vi havde en god times Zumba selvom vi havde lidt problemer med at finde stedet (De havde flyttet til en gymnastiksal istedet). Vi var først omkring en omgang “tumlastik”, bingo og “måtte-træning”. Ja, det lyder lige så skummelt som det var. hæ hæ. MEN, vi fandt endelig vores Zumba-hold. Jeg håber de fortsætter med at træne på det tidspunkt. Det passer bare så meget bedre!

Vores lille dyt er færdig i dag. Så skønt. Får den når John har fri. Bliver godt at få den hjem igen. Tak til Lasse og Mette for lån af deres bette bil og tak til Lasse for at have brugt tid og kræfter på vores fiat.

Og så skal Anders Sten lige have en lille tak. Han har været så sød, at give Chili en nakkestøtte-bil – selvfølgelig mærket Ford. Jo jo, det holder!!

I aften står den på ridning. Glæder mig rigtig meget – især fordi Mette skal have Papaya med for første gang efter tilridningen. Det bliver super godt.

Igår var jeg vældig aktiv. Jeg fik bagt 20 pølsehorn. Desværre fik de lige en tand for meget – fordi jeg jo liiiiige skulle ud og kigge til hestene og var vist væk lidt for længe. Øv.. Men de kan sagtens spises – men, det er nu lidt ærgeligt alligevel.

Håber I får en dejlig dag alle sammen… Nu vil jeg ud og have min morgenkaffe og igang med dagens projekter…

Dag 23: Det sidste du spiste og drak

Sidder ligenu med en velfortjent kop kaffe. Fik Cornflakes til morgenmad…

I dag tog Lotus og jeg ud i Bilka. Vi skulle ud efter rammer til vores nye billeder. Der var heldigvis tilbud på rammer – så vi slap for en tur i Ikea for denne omgang. Det var nu skønt nok. Jeg fik handlet det jeg skulle og vi vendte næsen hjemad. Desværre var der sket et uheld på den anden side af tunnelen. Det så næsten ud som om en lastbil var røget af en bro og ned på motorvejen. Der var fyldt at politi og ambulancer. Sikke noget. Der gik heldigvis ikke så lang tid før vi kunne komme forbi.

Fik også købt prinsessesolskærme til Mondeoen. Tror Chili vil elske dem, når hun ser dem. Hi hi.

Dag 22: Dit favoritalbum

Nu har jeg ikke som sådan nogle favoritalbum. Det tror jeg aldrig, at jeg har haft. Har altid bare været vild med én sang fra det album og en anden fra det album. Har en meget bred musiksmag og hører bare det jeg synes lyder godt og gør mig glad. Så ikke noget favoritalbum her. Niksen biksen…

Ork jeg er godt træt af mit abonnement hos Callme. De kører over Telias net og det virker bare ikke herude hos os! NITTEN. Jeg har skrevet vrede mails til Callme og igår gik jeg helt amok på telefonen. Vil altså ikke betale for et dyrt abonnement når jeg ikke kan bruge min telefon. Det værste er, at jeg bare skal ind forbi naboerne så popper smserne og opkaldene op fra en side af! Virkelig underligt. Vi bor på en bakke – har ingen træer eller andet, der skulle give udslag. De andre abonnementer jeg har haft har kørt UPÅKLAGELIGT – Telenor, TDC m.m. Men Telia er da til at lukke op og skide i! Ja, det er min mening. Deres eneste hjælp var, at jeg skulle prøve at sætte mit simkort over i en anden mobil – Det kunne jo være mobilen den var gal med. JA JA, sikkert. Har prøvet og det virker jo selvfølgelig stadig ikke. Som den “rare” mand sagde i telefonen, så lå vi i et meget godt område med den bedste dækning. Det kan jeg så se vi ikke gør på min telefon. Og så sagde de jeg skulle sende et brev til hovedkontoret for at komme ud af abonnementet – og det var ikke engang sikkert jeg kunne få lov til det. De bliver klogere. Jeg skal nok komme ud af det skidt. Vil ikke betale for noget jeg ikke får – så må de få mobilen med ovenikøbet. Den kan jeg sagtens undvære for at slippe for Callme.

Sorry for mit lille vredes udbrud. Men bliver bare så gal over sådan noget.

Dag 21: Et screenshot af skrivebordet på computeren

Ja, sådan ser mit skrivebord altså ud – meget enkelt…

Jeg har været på farten siden jeg stod op. Chili kom i Børnehave og Lotus og jeg drønede til Hou, efter min mobillader (som jeg glemte igår) og lidt andre småting. Nu sidder vi hjemme igen og nyder en god kop kaffe. Dagen i dag byder på handlen ind til hele ugen (madplan) og hentning af John. Han har ikke firmabilen i dag. Heldigvis har vi lånt naboerne bette punto til i morgen og frem. Dejligt.

Dag 20: Et billede, der får dig til at smile

Dette billede får mig ikke bare til at smile – men grine højt. Det var en herlig aften. Michala og jeg skulle i byen og havde vist indtaget en eller to flasker rødvin for meget og besluttede os for at spille “Druk-Kroket”. Ja, billedet taler vist for sig selv. Det var SÅ skægt. Det er vores Gå-I-Byen-ture altid. Vi må vist snart afsted igen, ikk? Mulle?? smiley