Projekt udrugning 2 – 6. dagen – IN-7DDI

I dag blev det lysedagen i min andet projekt udrugning. Det betyder jeg skal lyse æggene og det har jeg gjort. Nu er jeg nede på 3 æg – men de er til gengæld befrugtede. Der var en “edderkop” og “spindelsevæv” i ægget helt tydeligt!
Jeg har også forsøgt mig på en anden måde denne gang – med at ligge æggene ned i stedet for at de stod op. Ved ikke om det gør en forskel. Men når jeg kigger på andre udrugningsmaskiner, så ligger æggene ned og bliver rullet rundt/vendt.

“M” står for morgen. “A” står for aften. På den måde kan jeg bedre huske at få alle æg vendt korrekt. Og så står der data på for da jeg puttede æggene i maskinen: “21/5” + et klokkeslet på dagen – i det her tilfælde “17.00”. Ja, det ser lidt spøjst ud – men der er en mening med galskaben – tænker jeg. haha.

Disse æg var ikke befrugtede

For en sikkerhedsskyld slog jeg de frasorterede æg ud for at tjekke om jeg havde taget fejl. Det havde jeg ikke. De var slet ikke befrugtede. Det er så vildt, at jeg kan lyse igennem det grønne æg. Men det er også meget lysegrønt i forhold til de æg jeg havde taget fra sidste gang.

Projekt udrugning 2 – dag 1 – IN-7DDI

Nu har jeg puttet 5 nye æg i maskinen. 4 lyse og et lysegrønt, som jeg kan lyse igennem. Nu bliver det spændende om der er noget i æggene på 6. – 7. dagen. Har bestemt at denne gang skal jeg være hurtigere til at sortere ubefrugtede æg fra. Maskinen er lidt over 2 grader varmere, end hvad den selv registrere. Så nu har jeg sat temperaturen det lavere denne gang, så jeg ikke ender med “kogte” æg igen 🙉🙈🙊

Projekt udrugning – 22. dagen – IN-7DDI

1 æg tilbage, men det var slet ikke udruget nok. Mistænker at maskinen ikke viser rette temperatur. Det har jeg så leget med nu og målt temperatur med anden måler. Den viser 2 grader forkert 🥺 Ud af 7 æg var kun 2 befrugtede. En var gået i stå under processen og den sidste svarede ikke til en kylling, der var på vej ud. Så i kan tro jeg var ærgerlig og ked af det i går. Øv. Men en del erfaringer rigere. Nu har jeg puttet 5 nye æg i maskinen. 4 lyse og et lysegrønt, som jeg kan lyse igennem.

Projekt udrugning – 21. dagen – IN-7DDI

Så ramte vi 21. dagen i udrugningsprocessen. Der ser ikke ud til der sker så meget?! Men der er stadig liv i det ene hvide æg (smugkiggede i går aftes). Slog også ét æg mere ud, der heller ikke var noget i. Ikke engang befrugtet var det. Hmm. Men nu er der bedre plads til resten, hvis (HÅBER) de klækker i dag! Kan mærke jeg bliver helt skuffet og ked af det, hvis der ikke engang bare kommer én kylling ud af dette forsøg. Frygter lidt, at maskinen (IN-7DDI) ikke kan leve op til opgaven.?! Men der er stadig håb!