Rengøringsflip – RING 1-1-2!

Gik helt amok i dag. Smed den lyserøde sofaen ud i gildesalen og fandt en anden sofagruppe og fik den placeret i stuen. Købte en fin ny dug i Rema1000 og to søde nye lamper til vinduerne og fik ellers ryddet godt og grundigt ud i sagerne i stuen. En masse pyntenips røg oven på i den reol, som vi har fået af Martin. Det pyntede! Jeg er glad for vi igen har fået vores “røde tråd” igen i stuen med de jordnære farver.

Et smut i genbrugen blev det også til i dag. Fandt en fed ugle til sølle 40 kr. Ved så bare ikke lige hvad Johnson siger til den, når han kommer hjem. Thi hi. Jeg synes den er fin og passer godt ind.

Jeg fik også de sidste par billeder af ungerne op og hænge. Glæder mig til der kommer endnu flere op, så det bliver en stor helhed.

Projekt “Gildesal”…

John er i fuld gang med tegningerne for tiden. Han kan slet ikke lade være med at drømme. Det er også et fedt projekt – og jeg kan da slet ikke vente til vi kan gå igang med projektet. Som I kan se, bliver der plads til et kontor til mig, gæsteværelser, festlokale, køkken, garderobe og toilet + et mandeværelse!

Så mangler vi bare lige at vinde i Lotto… smiley