Chili blev fejret af sine bedste legekammerater…

Søndag eftermiddag kom Chilis legekammerater og fejrede hende. Hun havde inviteret Morten, Ida, Isabella, Stine, Thea og Liva + Lotus.

Det blev en dag med ture efter plæneklipperen i cykeltraileren, kattekillingerne blev kælet for flere gange, ungerne blev malet som indianere og fik fjer i håret, vi lavede snobrød og skumfiduser på bål og Chili havde pyntet op i campingvognen og der var musik, som de selv kunne styre. Er sikker på hun og de andre unger havde en dejlig dag.

Chili fik så mange gode og fine gaver. Tusind tak til alle de børn, der var med og som gjorde dagen til en helt fantastisk dag for Chili og tak for gaverne!

Lige til sidst et billede af Chilis fødselsdags-lagkage…Chili hjalp med at pynte den og hun stak lige en 8 parasoller i den, inden den kom ud i campingvognen. Hun synes den blev rigtig fin, det er det vigtigste.

Fødselsdag i børnehaven…

Torsdag den 6. juni holdte Chili fødselsdag nede i Børnehaven og vi havde i den forbindelse lavet to rugbrødskage”mænd” – En mand og en dame, som skulle være prins og prinsesse. Det var nu meget nemt og ligetil og bestemt en løsning vi kunne finde på igen en anden god gang. To lagkager blev det også til med prinsesse-aftryk. Rub og stub blev spist.

Efter fødselsdagen lod vi Chili og Lotus blive i børnehaven og John og jeg kørte forbi vores naboer og bød på rester – Det faldt i god jord.

Og Anton slikkede lagkagefadet rent…

Er sikker på Chili havde en dejlig dag, hvor hun blev fejret af sine legekammerater i børnehaven. Det var en god dag.

6 år – tillykke lille skat…

Så fyldte Chili 6 år – og hvilken stor dag. Hun fik lavet huller i ørerne. Hun var bare SÅ dygtig. Hun blev lidt forskrækket ved det første hul, over den høje lyd. Der løb et par tårer og så var det ovre og hun var klar til hul nr. 2, som hun så klarede i stiv arm, uden at blive ked af det. HUN voksede lige 10 cm efter det og skulle straks have taget billede, som vi skulle sende til far. Hun var så stolt! Det var jeg også. Det var så modigt gjort af hende.
Vi tog i BR efterfølgende og købte en gave til hende og Lotus. Chili mente også Lotus skulle have en lille ting, når nu hun var med. Sødt tænkt af Chili. Hun var også så heldig at få et par søde stjerneøreringe af Marianne (Mortens bedstemor) – Det var virkelig sødt af hende. Vi takker mange, mange gange.

STORT tillykke til Chili-musen med de 6-år… Og I kan tro hun er blevet fejret. Først fødselsdag i børnehaven, AG og FP kom og tog hende med ud og vælge skoletaske lørdag, så fødselsdag for sine venner, dagen i dag og på søndag kommer familien og fejrer hende. Det kan hun vist ikke klage over, vel?

Chili bestilte Hawaii-pizza til aftensmad – med parasoller og vi nåede lige at hygge lidt sammen med far, inden jeg skulle af sted på job. Desværre skabte mondeoen sig på vej hjem fra Aalborg i dag. Den begyndte at ruske og larme på motorvejen. Kunne umiddelbart ikke se noget, og forsøgte at køre hjem. Kunne ikke køre hurtigere end 50 km/t – for hvis jeg kørte hurtigere end det, begyndte den igen at hoppe og larme. Jeg fik dog handlet ind i Hjallerup på vej hjem og fik benzin på. Men det var absolut ikke sjovt, at køre med ungerne og tænke på, hvis man ikke kunne komme hjem. Hjem kom vi og John fik kigget på den, da han fik fri og vi fik hurtigt fat i morfar, der var så sød at komme med reservedele til mondeoen. Det var “bare” en bremseklods, der var røget. Gudskelov. John fik det hurtigt fixet og vi slap for en tur til mekanikeren. Skønt! AG og FP kom med flere gaver til Chili fra hendes moster. Den pige har godt nok fået fejret sin 6-års fødselsdag rigtig mange gange nu. Ja, man skulle være seks år igen, hva??!

5-års undersøgelsen…

Chili var super-dygtig hos lægen og sagde ikke noget til at blive stukket. Chili er nu 103,5 cm høj og vejer 17,8 kilo. Hun er lille, men følger fint sin egen kurve – så intet galt der. “Rigtig fin pige”, sagde lægen. Hun var også god til at se de små tegn på tavlen – dog døjede hun med den nederste linje – men det var ok sagde lægen. Chili fik en tegnefilm som belønning efter lægebesøget. Hun valgte Svaneprinsessen ll.

Chili ved frisøren…

Chili havde jo klippet sig selv for noget tid siden, og havde fået et grimt hak, som skulle gøres noget ved. Frisøren tryllede og gjorde det SÅ godt! Chili har fået klippet det godt op i nakken nu og fået helt kort og friskt pandehår. Frisøren lavede også lige to sommerfugle i håret på hende. I kan nok tro hun var 2 hoveder højere, da hun trådte ind ad lågen i børnehaven efter frisøren. Hun var så stolt af sit nye hår og fik rigtig meget ros også af mange. Tak til Salon Femina i Hjallerup og deres SUPER frisør – Sanne, for det fine resultat. Vi troede simpelthen ikke på, de kunne lave en smart frisure ud af hendes dumme klipning. Men, det kunne de og vi er så tilfredse!