Manden overraskede med en lille rejse til Himmerland, hvor vi tjekkede ind til et par dage med fuld skue på spa, wellness og all-inclusive.
Lækkert sted med en dejlig ro , måske fordi det var i uge 9!?
Maden var lækker, men der var alt for meget vi var så mætte hver aften, vi næsten ikke orkede at gå ned på vores værelse. Spaen var skøn 3 timers afslapning, og et par fadøl, hvad er der ikke at holde af. Onsdag morgen skulle vi lige have lidt tid til at gå, så vi gik en tur i svømmehallen, efter bilen var pakket og klar, eneste minus faktisk ved hele oplevelsen på Himmerland, ingen føntørrer i dameomklædningen 😂
Herefter gik turen videre til Hotel Limfjorden i Thisted, fed lokation lige ned til vandet. Det var konen der h’s de booket denne gang, overnatning med kaffe, 2 retters menu og morgenmad. Nu vi er ved maden hold da kæft det var godt, det opvejede ligesom det faktum at da vi kom 14.30, 30 minutter før vi officielt kunne tjekke ind, blev sendt ud i bilen med kuffert og det hele, med besked om at komme igen om en halv time, vi kunne jo gå en tur ved fjorden 😂 men ellers var opholdet godt, super morgen buffet endog med en lille bitter.
Efter sådanne et par dage med luksus og ren afslapning, nød virkelig at vi bare kunne koble af, og nyde hinanden, så dejligt. Så blev vi enige om at vi også skulle lave lidt for det. Vi mellemlandede lige torsdag eftermiddag, og pakkede om, dagen efter gik turen nemlig til Rødding Sø shelter plads, og lidt outdoor hygge.
Som altid havde vi masser af mad, madrasser og rigeligt at drikke med 🍷🍺 det var så hyggeligt, og selvom vi selvfølgelig havde hundene med, var det afslapende og bare nede på jorden, heldigvis ikke med 3 retters menu, puha kan næsten ikke spise mere i denne uge.
Dejligt selskab, nærvær, og masser af kærlighed. Elsker at vi kan være sammen, om det så er luksus eller nede på jorden outdoor.