Vågnede her til morgen og synes ikke rigtig jeg havde mærket baby siden igår aftes. Så blev noget bekymret. Jeg kom op til Hjørring sygehus og fik kørt en strimmel. Der var fin hjertelyd, men baby var meget rolig og de mente jeg skulle videre i scanneren. Men, da lægen der skulle scanne mig, var kommet ud for noget akut blev det ikke til noget. Fik besked på at ringe i morgen hvis baby ikke har givet mere lyd fra sig.
Jeg ringede derefter til min Jordemoder, som gerne lige ville tjekke mig også. Igen fin hjertelyd og hun prøvede at berolige mig med baby nok bare har en stille dag – men skulle selvfølgelig holde øje med bevægelse.
Nu vender baby også med numsen nedaf. Ikke så fedt – den har ellers vendt med hovedet nedaf siden uge 34 – så nu skal jeg til ekstra tjek og håbe på den vender sig selv.. ihhh…
Her til aften er baby begyndt at bevæge sig så småt. Det er virkelig en stor lettelse! Nu kan jeg slappe lidt af igen….