Egentlig underligt, at det hele bare er faldet så naturligt med Johns start på arbejde. Det er som om han bare lige har holdt en uges ferie. Det er bare så skønt, at han er tilbage på arbejdet igen. Og det hele fungerer herhjemme også.
Jeg nåede at få lavet en masse i går. Og jeg må indrømme jeg har savnet mine huslige pligter. Mens John gik hjemme, var det jo ham, der stod for det huslige og jeg følte lidt han “tog mit arbejde”. Så nu er jeg på banen igen – og hvor jeg altså nyder det. Jeg fik fodret dyr, ryddet op, vasket en masse tøj, lagt tøj sammen, lavet mad, handlet ind og sat det sidste af stakittet op, som John ikke nåede den anden dag. Som i nok kan se, er døren ikke sat på endnu. Mangler lige et par hængsler – så er den “lige i øret”. Nu kan vi smide alle cykler og andet udelejetøj derind, så det er gemt lidt af vejen. Smart, smart!!
Jeg har taget fat i mig selv og nogle andre og så er der blevet talt ud og glemt. Nu skal vi videre. Alle sammen. Jeg gider ikke mere negativt energi. Vi skal nyde de dage vi har sammen og nyde den med dem, der betyder noget for os og så kan alt andet være ligegyldigt. Der er sket meget de sidste par dage. Heldigvis gode ting. Og selvom det har regnet, har det føltes som om solen har skinnet på mig og min lille familie og mine nære. Bliv gerne ved med det, tak!
I aften skal vi til Forårsfest i Chilis Børnehave. Vi glæder os rigtig meget. De skal opføje skuespillet Fyrtøjet og Chili skal være hofdame. JA, du læste rigtigt. Men det er for at alle kan få en rolle, at de har puttet lidt ekstra mandskab ind i skuespillet. Det bliver en stor aften for Chili, det er vi sikre på. Vi skal så spise nede i børnehaven med det medbragte mad vi alle sammen har med hver især. Tror det bliver en kanon hyggelig aften! Vi glæder os i hvert fald!!
Og så har Lars og Susanne fået os overtalt (eller John overtalt) til vi skal have en lille ny hunmis. Karen, hedder hun. Hun er pt. uger gammel. Sort og hvid. Korthåret og bare noget af det sødeste. Vi får hende selvfølgelig først hjem, når rette tid er.
Og lige her til sidst, vil jeg gerne sige tak til min dejlige faster for den søde sms hun sendte mig den anden dag. Tak for den Alice. Det varmer. (Ved hun læser med her nemlig).