Det var en dejlig dag i går. Først succes med hestene og så en dejlig cykeltur ind efter ungerne i solen. Ungerne blev badet ude i haven – til deres store glæde. Finn røg også i baljen – men, jeg var for langsom med kameraet. Han var hurtigt oppe igen. Ungerne skreg af grin. Finn rullede sig i græsset bagefter og blev helt fjantet.
Kl. 19.00 skulle jeg til møde ang. noget grafisk arbejde. John og ungerne var med og fandt de sødeste kattekillinger imens mor snakkede. Vi sluttede turen af ved det blå ishus i Tversted. Der findes virkelig ikke bedre is og guf, end der!
Desværre fik jeg lavet et dumt vred, ude hos hestene i går, i ryggen. Måtte ned og ligge og strække ud, før jeg sådan til nød kunne fortsætte. Men hold da op, det gjorde av. Synes det gør mere ondt i dag? Kan godt huske at John sagde, at det var noget af det mest pinefulde der var – at have ondt i ryggen.