Vi fik sendt vores heks af sted til Bloksbjerg og fik spist noget god mad i forsamlingshuset i Ørum. Vi kom til at sidde med vores venner dernede fra og så også Chilis kammerat William og hans familie. Og ungerne fik da vist også arrangeret en playdate, nu de næsten er naboer – sjovt nok. Altid hyggeligt, at møde nye mennesker og så bor de endda lige her “ved siden af” os. Det var et godt bord og hvor det nogle hyggelige timer. Bålet blev tændt lidt over kl. 21 og der blev danset Zumba til den helt store guldmedalje. Chili var så stolt da hun gik sammen med de andre unger ned til bålet og fik lov til at tænde det selv med fakkel. Det var stort for hende. Ungerne fik slikposer og Chili vandt i det Amerikanske Lotteri! Hun vandt en tube tandpasta og en æske chokolade. Hun var ikke til at skyde igennem.
Det har været en dejlig aften. Jeg er bare godt træt nu. Fik en enkelt øl og den gjorde mig bare så træt, selvom vi hyggede os helt vildt med de andre. Tror jeg vil i seng og være frisk og udhvilet til i morgen. John sidder og ser en film på DR, men jeg kunne forestille mig, at han snart falder i søvn. Det kunne ligne ham. Trætte, trætte mand…