Venner kommer og går i vores liv, og det ville da være mærkeligt,
hvis vi alle sammen skulle blive 90 og stadig have de selv samme venner,
som da vi var teenagere. Men derfor er det alligevel rart at få sagt ordentligt
farvel til de venner, vi vælger fra eller til de venner, der vælger os fra.
Ofte går venneforhold ned ad bakke, hvis man udvikler sig i
forskellige retninger. Det, der får venskaber til at glide fra hinanden,
er som regel, at der sker nogle ryk i livet. Når den ene af vennerne
bliver stående, og den anden rykker videre – med for eksempel med karriere,
børn eller andre nye venner.
Dét jeg bliver ked af og skuffet over er når man ikke vil snakke om tingene på en ordenlig måde og bare sender en sms. Dem af jer som har læst med de sidste par dage ved hvad det her handler om. Jeg kan ikke forstå hvordan man bare kan smide et venskab ud, der har holdt i rigtig mange år – uden lige at snakke om det på en voksen og anstændig måde. Er dog glad for jeg hev fat i pågældende veninde og spurgte hvad der var galt – Grunden fik jeg, men kan det være rigtigt, at man selv skal hive tingene ud af folk? Var det så en rigtig veninde, når det kom til stykket? Ja, jeg spørger bare?
Dette indlæg er skrevet for at få følelsen af at blive kasseret ud af kroppen. En dag vågner jeg forhåbentligt op og
gider ikke snakke mere om det – og så er jeg måske klar til at komme videre…
Hav’ en rigtig dejlig dag alle sammen. Ungerne og jeg vil ud og shoppe julegaver. 9 er skrevet på listen og så mangler vi kun tre. Det er selvfølgelig dem til ungerne – Ikke så nemt at købe julegaver, når de er med!