Vi havde aftalt at vi i aften på jobbet skulle holde Oscar-uddeling og lave hjemmelavet sushi. Virkelig et hit! Ih, vi hygger med alkoholfrie drinks og lækker sushi og kigger på flotte kjoler! Det er lige sagen!Det tager tid at lave sushi, har vi så erfaret her til aften – men ORK, hvor er det bare lækkert og egentlig nemt at lave, når man først lige får grebet på det.
Weekenden startede ud med jeg hentede begge unger hjem fra pasning i Rakkeby. Vi hentede far, der desværre kom lidt sent hjem fra job og så kørte vi til Hjallerup og spiste på Alanya og lejede to film og knappede en flaske verdi op og snuppede nogle jordbær dertil. Ren hygge!
Lørdag stod vi tidligt op. Vi skulle op med vores hestevogn. En mand i Gunderup købte den og ville gerne vi stod for fragten. Det gjorde vi så. Vi var så heldige at vi måtte låne en stor bil og trailer hos Johns firma.
Til eftermiddagskaffe var vi igen i Rakkeby. Vi skulle til familie-sammenføringsmiddag med Annegretes skønne familie. Det var en hyggelig dag og aften. Os tøser tog en tur op til Hjørring Kræmmermarked og osede inden aftensmaden og drengene gik en god lang tur i Rakkeby i mens.
Søndagen er gået med lidt praktisk. John fik hentet nogle baller halm hjem og ungerne og jeg fik handlet madplan til hele ugen. Pia (fra min mødregruppe med Lotus) kom efter vores tremmeseng til hendes bror. Den skulle bare have været smidt ud, og så kunne han jo lige så godt få den. Hyggeligt lige at se Pia igen. Vi aftalte også vi snart skal ses med ungerne i gruppen. Det vil jeg glæde mig til.