Ja, jeg sidder så på min anden nattevagt i træk – og så endda på en fredag?! Ja, hvad sker der for det. Det var en fejl i vagtplanen, men da jeg manglede timer efter ferien, så lod jeg den gå. Det er også ok. Chili er hos sin veninde her til aften for at spise med og se Disney Sjov. Lotus hentede jeg tidligt, da jeg stod op og vi fik lige mysset Chili farvel og på gensyn til i morgen tidlig, når jeg kommer hjem fra job og har morgenbrød med. Det bliver hyggeligt. Lotus og jeg var en tur hos Købmanden og Lotus synes vist det var lidt hyggeligt at være i centrum og blive lidt ekstra forkælet.
John kom også tidligt hjem og vi kørte en hurtig tur til Dronninglund alle tre for at købe rødvin til os selv og til vores Hø-mand. Vi har lavet en god aftale igen i år med en mand, der har noget jord, vi kan slå hø på. Så det er jo bare dejligt. Så har vi også rødvin til weekendens stradbasser. Vi har en aftale med Bitten og Jørgen til noget god mad og drikke og så er vi budt på kaffe i Poulstrup ved Palle og Lya. Det glæder vi os også til. John skal ud og se hvad de roder med i værkstedet og jeg skal se om jeg skal være Aloe Vera Forhandler. Søndag holder Chili fødselsdag for familien – så der er nok at se til. Har da forresten også lovet Jørgen en lagkage – så må da lige i tænkeboks over hvad jeg skal finde på til ham. Chili har også bestilt lagkage til på søndag. Ih, det er så hyggeligt…
God weekend alle sammen.