Ja helt ærligt, så ved jeg ikke hvad der gør mest ondt. At jeg vred om på foden i mine høje sko i går og tilbragte flere timer på skadestuen (forstuvet fod) i nat eller at granvoksne mennesker sidder og gør grin med mig og mit udseende. Ja, mit overbid. Som jeg faktisk aldrig nogensinde er blevet drillet med og aldrig har haft det svært med. Det er en del af mig og min charme, har jeg da bildt mig ind. Men at se voksne mennesker sidde der og gøre grin. Jeg er glad for jeg fik sagt fra. Jeg er bare skuffet. Og så ked af det. Foden bliver ok, men det andet har jeg svært ved at tilgive. Jeg er så ked af det. Virkelig. Såret. Det er simpelthen det mest lave jeg nogensinde har oplevet i mit liv. Så det var ikke en god aften i går eller noget jeg vil deltage i igen. Gik derfra og sagde jeg ikke kom en anden gang. Tog mine ting og gik. Havde brug for luft og bare være mig selv. At jeg så fik vredet om på foden var bare et slag oveni min elendighed. Godt René fik med fragtet hjem og så til skadestuen. Min redningsmand. ?❤️ Foden er som sagt kraftigt forstuvet og jeg er kommet hjem på krykker og kan overhovedet ikke støtte eller gå på benet. De var helt sikre på det var brækket i og med jeg hørte et kæmpe smæld da jeg vred om. Så igennem et utal af billeder, men det viste ikke tegn på brud.
