Ja, jeg er jo ved at være fast inventar hos lægen og sygehuset med mit renden. Jeg har jo gået med on-off hovedpine de sidste 14 dage og været sygemeldt m.m. og rendt til lægen i tide og utide samt været dopet med smertestillende og penicillin. I går fik jeg sådan et overtryk i hovedet – virkelig ubehageligt og det gjorde monster-ondt i hovedet. Jeg ringede til lægevagten og han mente jeg skulle ses på med det samme – så af sted til Hjørring sygehus. Mødte så desværre en mindre kompetent læge, der bare tørrede mig af med migræne! Og spændingshovedpine. Hendes kur: Gå en masse ture og tag til en massør og få løsnet op i ryg og skuldrer! For pokker jeg blev vred. Det er da ikke for sjov at jeg har været syg med kroppen fyldt af infektion de sidste 14 dage. Jamen gu! Endte dog med at få noget mere penicillin efter jeg insisterede og så kunne jeg tage hjem.
Leave a Reply