Chili skulle holde Halloweenfest i dag i skolen og jeg havde derfor lovet lærerne at bage lidt uhyggelig/klamme kager til ungerne. Jeg lavede Edderkoppe-Cupcakes, klamme fingre og afrevet ører… Chili blev klædt ud som djævleyngel og var lige 10 cm højere, da hun mødte ind i SFOen her til morgen.
I eftermiddag skal vi til Skole-hjem-samtale og høre hvordan det går med den lille frøken. Vi er dog blevet “advaret” på brev og efter hvad der stod deri havde vi en dygtig pige, der bare er SÅ glad for at gå i skole og følger godt med i alle timerne!
Weekenden blev også brugt på at sylte rødbeder. Havde fået et ordentlig læs rodbeder af Birthe. Vi fik lavet 3 store glas.
Søndag var vi til Livsstilsmesse i Gigantium sammen med resten af hele Nordjylland. HOLD NU op der var mange mennesker!?! Men spændende nok at være derude og ungerne tog det nu pænt. Pænere end deres mor, der ikke har det så godt i så lukkede områder og så mange mennesker. Men vi tog det stille og roligt og fik kigget lidt og smagt på hvad de havde derude. God dag! Inden vi tog til Aalborg var jeg ude med pigerne på Jens. Han gik så fint og stille og roligt. Han havde begge piger på ryggen og vi gik en god tur over til Birthe og Svend Aage, der var så søde at give en skive rugbrød til Jens. Derefter tog jeg en hurtig spurter på Jens – TILTRÆNGT!