Det er med at være i god tid om morgenen, når man er tre tøser, der skal have sat hår. I dag blev det til tre “prinsesseknolde” som Chili kalder det.
I morgen er der Festlig Fredag på jobbet! Noget en kollega og jeg vil prøve at starte op. Så det er i det festlige outfit, håret sat og godt med krudt i ansigtet. Fest skal der være og så er der smørrebrød på jobbet i morgen. Det kan vi li!
Noget andet er, at jeg er blevet spurgt om jeg vil være med i bestyrelsen i Ørum Sportsforening. Jeg synes det lyder utroligt spændende og er meget beæret over de har tænkt på mig og gerne vil have mig med dernede – og jeg er i hvert fald spændt på at høre nærmere, når jeg bliver budt ind til næste møde dernede.