Tirsdag sendte jeg pigerne af sted på sommerferie hos AG og FP. Inden vi kørte derop var vi lige vej af legepladsen i Hallund med medbragte sandwich og drikke. Det var noget pigerne kunne lide. De skal være i Rakkeby helt til søndag?! Der er godt nok stille herhjemme. Heldigvis er Chili sød at sende sin mor søde beskeder i løbet af dagene. Det hjælper lidt.
På mandag har vi fået et tilbud, vi ikke kunne sige nej til. Vi skal være med i Middelalderdagene på Voergaard Slot som køkkenfolk/tjenestefolk. DET glæder vi os til. Jeg skulle gerne få noget middelaldertøj i dag eller i morgen. Alt for fedt og noget vi altid har snakket om vi gerne ville deltage i, men det er jo ikke sådan lige at få foden indenfor. Den fod har vi så indenfor nu og nu skal det prøves. Vi skal lave fladbrød og arme riddere! Så kom op og se om I kan finde os. Det koster kun 50,- for voksne og er gratis for børn. Så det er jo en billig entre og man kan gå der hele dagen!