Fredag efter arbejde tog vi i Ikea i Aalborg. Vi skulle ud og købe rammer til årets julegaver fra pigerne og lidt glas m.m. Vi lavede en tur ud af det og spiste aftensmad derude også. Det var bare så hyggeligt. Og selvfølgelig skulle vi have Ikeas berømte kødboller. Selv Lotus var ellevild! Chili nøjedes med en børneburger dog.
Det var faktisk hyggeligt at komme i Ikea igen. Det har ellers været længe siden, men nu havde de også fået ny udstilling m.m. og vi fik kigget på – og købt nyt julepynt, nu vi var derude.
Lørdag var Keld og jeg igen på farten. En hund Pernille og HC passede var rendt væk og havde været væk i to døgn. Jeg var også ude og lede torsdag aften og fredag eftermiddag – men uden held. HC fik så et tip lørdag formiddag at hunden var set bag markerne ved Hallund mod Ørum – så os ud og lede. HC gik fra Hallund og vi gik fra Ørum ud over markvejene, markerne og grusvejene – indtil vi mødtes uden at have set hunden. ØV! Vi valgte at bryde op og gå tilbage til hver vores biler! OG sørme så om ikke hunden stod 100 meter fra min bil og gloede på mig. Mig op i løb med Keld trækkende foran! Godt jeg havde ham med i min tilstand. Hunden løb (Som den havde gjort før – væk). Vi skyndte os at ringe til HC og fortalte ham hvor vi havde set hunden. Han ville komme med det samme med deres egen hund. Jeg fik dog opløbet hunden og smed mig ellers lige så lang som jeg var i græsset på marken og kaldte med den sødeste stemme jeg kunne finde: “Keeeeennnnnzoooooo”… Stille og roligt kom han hen i mod os og ville gerne hilse på Keld. Jeg snuppede ham i halsbåndet – HAPS! Så var han fanget. Jeg tjekkede lige halsbåndet og navneskiltet for en sikkerheds skyld. Jo, det var Kenzo – heldigt nok. ha ha.
Og så røg han ind på forsædet af bilen og døren blev lukket og låst! Ringede til HC at nu var hunden fanget og i sikkerhed. Han kom drønede i samme sekund og var meget glad! Jeg var mindst lige så glad. Kan selv huske hvordan det var, da Keld rendte væk. Helt høj af lykke kørte Keld og jeg hjem og tog et velfortjent hvil. Bækkenløsning og renden rundt i flere timer kunne nemt mærkes og gjorde ondt. Efter et par timer var jeg frisk igen og vi hyggede derhjemme med ungerne lørdag aften.
Søndag gik med at få de fleste havemøbler ind. Dog ikke bordene, der måtte jeg sige stop. Eller min krop måtte. Jeg kunne ikke løfte så tunge ting. Men stole, grill og pynt kom ind og pigerne var søde at hjælpe.
Julemanden ankom også til Nørvang igen i år. Dog var der lidt galt med hans Koordinater efter vi fjernede skorstenen sidste år. ha ha..
I dag siger den 25+0, altså vi er gået ind i uge 26 med lille Phoenix. Tjuhej, hvor det går!