Ja, jeg har godt nok følt mig slået hjem i Ludo. Gik på arbejde mandag og tirsdag men blev sendt til lægen i tirsdags midt på dagen og blev derefter sendt dirkete i seng med 39,5 i feber og en kold lungebetændelse. Dagene gik og jeg blev vagere og vagere. Fredag var jeg ved lægen igen. Lungebetændelse lød dommen og en læge der ikke var villig til at give mig nogen form for behandling pga. graviditeten! Suk. Lørdag var feberen dog faldet og søndag var jeg mere frisk end jeg længe havde været. Det var en træls omgang. Heldigvis er jeg på job igen i dag. Vi har status, så vi kan bruge alle de hænder og fødder, der kan tælle, som muligt.
Hundetræning har stået stille mens sygdommen stod på og selvom jeg måske nok kunne have været til hvalpeprøve lørdag, så valgte jeg at blive hjemme med god samvittighed. Jobbet frem for alt. Og jeg er nu også glad for jeg valgte at blive hjemme og ikke stod ude i flere timer i kulden lørdag. Dog har jeg været til Julemarked i weekenden på Knivholt – godt pakket ind og holdte mig så meget som muligt indendøre. Vi var deroppe med svigerfamilien. Dejligt at komme lidt ud. I går var vi også ude og hente juletræ i Allerup. Vi fandt et flot træ. Vi havde Lotus’s veninde, Josefine med og vi havde en rigtig hyggelig dag med juletræshentning, æbleskiver, juletræet skulle pyntes og risengrøden skulle laves til aften. Ren julehygge.